Sport - Ritzau

Odense Håndbold uddeler store tæv i Champions League

Odense Håndbold uddeler store tæv i Champions League

Odense Håndbold uddeler store tæv i Champions League

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Champions League kvindehåndbold: Odense Håndbold - DHK Banik Most Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Banik Most havde ikke en chance, da klubben søndag var på besøg hos Odense Håndbold.

Der var ikke meget gæstfrihed at spore, da Odense Håndbold søndag satte sine første point på kontoen i kvindernes Champions League.

Fynboerne havde besøg af tjekkiske Banik Most, som blev sendt hjem med en ordentlig lussing.

Allerede i første halvleg kom Odense foran med mere end ti, og da kampen var slut, stod der 41-22 på måltavlen.

Tjekkerne var særdeles undertippede og kunne heller intet stille op mod de danske mestre, som kom buldrende ud af omklædningsrummet.

Sejren blev grundlagt med et rasende højt tempo i første halvleg, mens cruise control blev sat på i anden halvleg, da sejren allerede var sikker.

Odense sætter med sejren sine første to point på kontoen i Champions League, efter at det endte med nederlag til Ferencvaros i første runde.

Mie Højlund var en af de spillere, der gik forrest i nedsablingen af gæsterne.

Landsholdsspilleren har talt meget om, at hun har forbedret sin timing, når hun går til angreb, og i første halvleg sad det lige i skabet.

Flere gange kom hun buldrende i høj fart, og det kunne den tjekkiske defensiv ikke modstå. Også Dione Housheer på højre back drev gæk med de overmatchede tjekker, der efter 20 minutter var nede med 7-17.

Medskyldig til den store fynske føring var også Althea Reinhardt, der i den grad pillede pynten af gæsterne. Ved pausefløjt var keeperens redningsprocent på 45.

I det første kvarter af anden halvleg fik Banik Most sat prop i. Odense skruede en tand ned for tempoet, og det betød, at føringen skrumpede en smule.

Men så begyndte de tjekkiske kræfter at løbe op. Utålmodigheden i angrebsspillet forsvandt, og det betød, at Odense pludselig løb kontra i højre og venstre.

Føringen voksede igen, og til sidst krakelerede det helt for gæsterne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“