Sport - Ritzau

Odense og Esbjerg åbner med sikre sejre i Kvindeligaen

Odense og Esbjerg åbner med sikre sejre i Kvindeligaen

Odense og Esbjerg åbner med sikre sejre i Kvindeligaen

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Odense Håndbold - EH Aalborg Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Team Esbjerg fik skovlen under Silkeborg-Voel, og Odense Håndbold tævede oprykkeren EH Aalborg.

Team Esbjerg og Odense Håndbold har fordelt de seneste seks danske mesterskaber i kvindehåndbold mellem sig, og de kommer også til at være med i kapløbet i denne sæson.

Det må være konklusionen efter første runde i Kvindeligaen.

Her gennemtævede Odense onsdag aften oprykkeren EH Aalborg med hele 35-16 efter en magtdemonstration på hjemmebane.

Norske Thale Deila strålede med syv mål, men også keeperduoen Althea Reinhardt og Yara ten Holte var i hopla med hver syv redninger i storsejren.

Knap så stor var mesterholdets sejr hos Silkeborg-Voel, men til gengæld var det meget sikker.

Team Esbjerg vandt første halvlegs sidste ti minutter 5-1 og forvandlede 12-10 til 17-11, og derfra var der i lange perioder tale om cruise control.

Michala Møller funklede med otte mål på otte forsøg og skilte sig ud fra en mængde af profiler, der ellers leverede noget mere rutineprægede præstationer.

Opgøret var cheftræner Tomas Axnér første i Kvindeligaen, efter at han i sidste uge debuterede som Esbjerg-træner med en sejr i pokalen og et trofæ i Super Cuppen efter sejr over sidste sæsons tabende DM-finalist, Nykøbing Falster Håndbold.

Netop NFH fik også en sejr i sin ligapremiere, omend den var hårdt tilkæmpet.

Ringkøbing, der ikke forventes at være en del af toppen, bed hjemme godt fra sig, men på to scoringer i slutfasen af veteranprofilen Kristina Kristiansen vandt NFH 32-30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“