Sport - Ritzau

Odense tager sikker sejr i skydetelt på is i Rødovre

Odense tager sikker sejr i skydetelt på is i Rødovre

Odense tager sikker sejr i skydetelt på is i Rødovre

Ritzau
Rødovre
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Det tenderede spil til ét mål i lange perioder, da Odense Bulldogs nedlagde Rødovre Mighty Bulls.

Der var dømt skydetelt i Rødovre Centrum Arena mandag aften, da Odense Bulldogs lagde vejen forbi skøjtehallen til et opgør mod Rødovre Mighty Bulls i Metal Ligaen.

Desværre for hjemmeholdets fans var det gæsterne, som havde medbragt flest våben. Odense-sejren på 5-2 afspejlede faktisk ikke den forskel, der var på holdene i størstedelen af kampen.

Sejren var Odenses tredje i træk. Holdet er nu oppe på tredjepladsen i grundspillet. Rødovre ligger på den ottendeplads, der er sidste billet til slutspillet, med fire point ned til Frederikshavn White Hawks.

Fra første faceoff var det fynboerne, som trykkede hjemmeholdet i bund mandag aften. Faktisk var Rødovre yderst sjældne gæster i Odense forsvarszone.

Jonathan Brinkman Andersen og Sebastian Ehlers sørgede for en 2-0-føring efter en første periode, hvor der var klasseforskel på de to hold. Hvad en skudstatisk på 17-3 også vidner om.

Kort inde i anden periode lykkedes det alligevel Rødovre at reducere. Sami Moilanens skud var kun holdets fjerde i kampen, men alligevel var spændingen tilbage ved 2-1.

Kampbilledet forblev dog uændret, og opgøret virkede afgjort, inden spillerne entrerede isen til de sidste 20 minutter. Der førte gæsterne 4-1, efter at Radim Piroutek og Kimi Koivisto havde øget føringen.

Tidligt tredje periode reducerede Marcus Kjær Almquist til 2-4, men Rødovre kom aldrig i nærheden af point.

Odense trak lidt i den offensive håndbremse, så skudstatistikken ikke blev helt vild. Til gengæld kom de tre point aldrig i fare, og til slut lukkede Gunars Skvorcovs kampen til 5-2.

Skudstatistikken lød på 38-16 i vinderholdets favør.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“