Sport - Ritzau

Odgaard vinder danskermøde og går videre i Europa

Odgaard vinder danskermøde og går videre i Europa

Odgaard vinder danskermøde og går videre i Europa

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C4-ALKMAAR-ANDERCLECHT Foto: Ed Van De Pol/Ritzau Scanpix

Jens Odgaard var i storslået spillehumør og lagde op til et mål, da AZ slog Anderlecht ud i Conference League.

AZ Alkmaar spillede sig torsdag videre til semifinalerne i Conference League på bekostning af Anderlecht.

Det belgiske hold med danske Brian Riemer på trænerbænken og Anders Dreyer som offensiv profil blev besejret efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.

Anderlecht var rejst til Holland for at forsvare en 2-0-føring fra det første opgør, men AZ fik allerede inden for et kvarter udlignet gæsternes forspring.

Angriberen Jens Odgaard var i stort spillehumør, og han leverede en fremragende indsats for de hollandske værter.

Efter at holdkammeraten Vangelis Pavlidis efter fem minutter gjorde det til 1-0 for AZ på et straffespark, stod Odgaard for forarbejdet, da grækeren lidt senere øgede til 2-0.

Trods mange chancer blev det dog ikke til yderligere scoringer for AZ i de næste 75 minutter, og derfor måtte den hollandsk-belgiske duel ud i forlænget spilletid.

Her havde Odgaard bolden i nettet, men danskeren befandt sig i en offside-position, så jublen på AFAS Stadium forstummede hurtigt.

Den 24-årige angriber blev pillet ud lidt senere og var ikke på banen, da den samlede vinder skulle findes i en straffesparkskonkurrence.

Her brændte Anderlecht to af de tre første forsøg, og så sikrede AZ sig uden de store problemer adgang til semifinalerne.

I semifinalen skal det hollandske hold op imod West Ham, der er videre efter en samlet sejr over Gent. Efter 1-1 i det første opgør i Belgien endte torsdag returopgør i London med 4-1 til englænderne.

Fiorentina er også videre til semifinalerne efter samlet sejr over polske Lech Poznan.

Efter en italiensk 4-1-sejr på udebane tabte Fiorentina torsdagens returmøde på eget græs med 2-3. Fiorentina står i semifinalen over for FC Basel, efter at schweizerne torsdag sendte Nice med Kasper Schmeichel i målet ud.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“