Sport - Ritzau

Officielt: Chelsea efterforskes for brud på finansielle regler

Officielt: Chelsea efterforskes for brud på finansielle regler

Officielt: Chelsea efterforskes for brud på finansielle regler

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TURKEY-UKRAINE-RUSSIA-UN-DIPLOMACY-AGRICULTURE-CONFLICT-WAR Foto: Ozan Kose/Ritzau Scanpix

Premier League efterforsker en række mulige finansielle regelbrud hos Chelsea, som selv har anmeldt dem.

Den øverste engelske fodboldrække, Premier League, har igangsat en efterforskning af fodboldklubben Chelsea, som har anmeldt en række mulige finansielle regelbrud under klubbens tidligere ejerskab.

Det fortæller Premier Leagues administrerende direktør, Richard Masters, til den britiske avis The Times.

Chelsea var indtil sidste år ejet af den russiske milliardær Roman Abramovich. Han blev dog tvunget til at sælge klubben, efter at den britiske regering indefrøs samtlige af hans aktiver i Storbritannien i kølvandet på den russiske invasion af Ukraine.

Abramovich blev efter en længere saga erstattet af et gruppe investorer med amerikanske Todd Boehly i spidsen. De nye ejere rapporterede umiddelbart efter købet af klubben de mulige regelbrud.

Richard Masters siger, at man fra Premier Leagues side har været åbne omkring de historiske problemer med Chelsea, "fordi de selv anmeldte det til Premier League og Englands Fodboldforbund (FA)".

- Hvis Premier League mener, at en klub har brudt de finansielle regler, og der er en sag, som der skal findes svar i, vil den sag blive rejst mod klubben, siger Masters.

Ifølge The Times drejer sagen sig om betalinger for flere millioner engelske pund, som er blevet sendt til hemmelige selskaber i ly for myndighedernes søgelys.

Selskaberne har forbindelser til personer, som er involveret i fodbold.

Klubben risikerer at blive mødt med en stor bøde og muligvis endda fratrækning af point i Premier League.

- Vi vil gerne have, at tingene går sin gang så effektivt som muligt og så hurtigt som muligt, siger Richard Masters.

- Det er ikke altid nemt at gøre de her ting hurtigt, men vi vil have de rette svar - om de er positive eller negative - på, om klubber findes skyldige i at bryde finansielle regler eller ej.

/ritzau/Reuters

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“