Sport - Ritzau

Økonomiske problemer tvinger spillere væk fra Rødovre

Økonomiske problemer tvinger spillere væk fra Rødovre

Økonomiske problemer tvinger spillere væk fra Rødovre

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rødovre Mighty Bulls - Esbjerg Energy Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

På grund af unionens licensregler må økonomisk trængte Rødovre Mighty Bulls sige farvel til to spillere.

Rødovre Mighty Bulls er i store økonomiske vanskeligheder, og det smitter nu også af på spillertruppen i Metal Liga-klubben.

Klubbens nyetablerede advisory board kommet frem til, at det er nødvendigt at reducere de sportslige udgifter for at sikre klubbens overlevelse på længere sigt. Men økonomien får også direkte konsekvenser her og nu.

Således har Danmarks Ishockey Union (DIU) pålagt klubben sanktioner, hvilket betyder, at to spillere fra den nuværende trup ikke kan deltage i kampe på grund af den nuværende økonomiske situation.

Måns Hansson og Brandon Magee er derfor begge blevet blokeret af DIU's licensregler for resten af denne sæson, forklarer klubben.

- For at imødekomme DIU's licensregler og sikre klubbens langsigtede overlevelse, er der indgået en aftale med Frederikshavn White Hawks om udlån af Måns Hansson for resten af den nuværende sæson, forklarer Rødovre på sin hjemmeside.

Måns Hansson har også kontrakt med klubben i næste sæson, hvor man håber at se ham tilbage i Rødovre.

Der er ikke samme form for afklaring med Brandon Magee, men klubben arbejder på at finde en løsning, der kan gavne både spiller og klub.

Rødovre Mighty Bulls meddelte mandag, at man har indsamlet 619.000 kroner via salg af folkeaktier, og dermed kunne man afblæse truslen om konkurs på kort sigt.

Rødovre ligger nummer otte ud af ni klubber i Metal Ligaen med 10 point for 11 kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“