Det er dyrt, tidskrævende og upraktisk. Men i den grad også nødvendigt.

For taekwondokæmperen Edi Hrnic kræver det mange ture til udlandet for at blive endnu bedre til det, der stadig er en nichesport i Danmark.

Ved OL i Paris håber han derfor at åbne børn og unges øjne for kampsporten, hvor han er en af verdens bedste i klassen op til 80 kilo.

Som det er i dag, er det svært at finde sparring inden for landets grænser.

- Det er et kæmpe problem, for når man matcher op mod folk, der er lavere og vejer mindre end én selv, kan man føle sig stor og stærk. Men når man kommer ind mod nogen på min højde, som sparker længere, bliver afstanden anderledes.

- Det leger med ens hjerne, og jeg skal typisk bruge de første kampe på at vænne mig til det, forklarer den 20-årige dansker.

De få, der kunne være potentielle sparringspartnere i Danmark, er enten for lette eller betydeligt mindre end den 193 centimer høje Hrnic.

- Vi har ingen på min størrelse eller vægtklasse. Jeg har brug for at komme på træningslejr i Tyskland, England, Frankrig og Tyrkiet for at få sparring fra tungere og højere drenge, siger han.

På fredag står han over for egyptiske Seif Eissa i ottendedelsfinalen ved sommerlegene. Det er 20 år siden, at en dansk atlet senest deltog i taekwondokonkurrencen ved OL.

Står det til Hrnic, bliver Danmark fast inventar i turneringen.

- Jeg er super stolt af at være den første i 20 år, og jeg er super stolt af at repræsentere Danmark og vise andre, at taekwondo også er en sport, man kan gå til.

- Og vise dem, der allerede er i sporten, at man faktisk kan komme til OL, hvis man træner hårdt nok. Da jeg startede, var der ingen OL-deltagere. Så at være den første, der viser vejen til næste generation, er jeg super stolt af, siger han.

Ud over Hrnic kommer de andre danske kampsportsudøvere ved OL Nikolai Terteryan og Turpal Bisultanov fra familier, der af den ene eller anden årsag er flygtet til Danmark.

Når han står i Grand Palais i Paris, vil han vise andre børn med etnisk minoritetsbaggrund, at det er muligt at nå hele vejen til den største scene.

- Jeg håber, at en masse børn med anden etnisk baggrund, som vokser op i Danmark, ser, at det er en mulighed. På det danske OL-hold er vi nogle stykker, men forhåbentlig er vi endnu flere til næste OL, siger han.

/ritzau/