Sport - Ritzau

OL-guldvinderen Axelsen bliver fredag hyldet hjemme i Odense

OL-guldvinderen Axelsen bliver fredag hyldet hjemme i Odense

OL-guldvinderen Axelsen bliver fredag hyldet hjemme i Odense

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
OL 2024: Viktor Axelsen i finale mod Kunlavut Vitidsarn, Thailand Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

I 2016 vandt Viktor Axelsen OL-bronze. Ved de seneste to olympiske lege er det blevet til guld for fynboen.

Den dobbelte OL-guldvinder i badminton Viktor Axelsen bliver fredag hyldet i Odense, hvor han kommer fra.

Det er Odense Kommune og VisitOdense, som står for arrangementet, fremgår det af en Facebook-side, hvor begivenheden er oprettet.

Fejringen finder sted på Odense Rådhus mellem klokken 16 og 17, og der vil være plads til 900 personer i Rådhushallen.

Axelsen vandt mandag OL-guld i Paris i suveræn stil med en finalesejr på 21-11, 21-11 over verdensmesteren Kunlavut Vitidsarn fra Thailand. Axelsen vandt også OL-guld i Tokyo for tre år siden.

Arrangementet er gratis, og der er ingen tilmelding. Først-til-mølle-princippet er gældende, lyder det fra arrangørerne.

- Til fejringen vil der blandt andet være taler, hyldest fra barndomsklubben OBK og en kunstnerisk overraskelse, står der om begivenheden på Facebook.

Axelsen blev den kun anden i historien, der har vundet OL-guld i herresingle to gange.

Den første til at gøre det var legenden Lin Dan fra Kina, der vandt OL i 2008 og 2012. Axelsen afgav ikke et eneste sæt ved OL i Paris.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“