Sport - Ritzau

Omnium-dansker på fjerdeplads før sidste disciplin

Omnium-dansker på fjerdeplads før sidste disciplin

Omnium-dansker på fjerdeplads før sidste disciplin

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-TRACK-OLY-PARIS-2024 Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

Amalie Dideriksen har gjorde det solidt i de tre første discipliner og er nummer fire i omnium-konkurrencen.

Cykelrytteren Amalie Dideriksen kæmper med om medaljerne i omnium på velodromen i Paris på den sidste dag ved OL.

Før den afsluttende disciplin, pointløbet, indtager den 28-årige dansker en fjerdeplads i den samlede konkurrence.

Dideriksen har førhen gjort det stærkt i netop pointløbet, hvilket sidste år var med til at sikre hende sølv ved VM i Glasgow.

Danskeren har 84 point før den afsluttende disciplin med canadiske Maggie Coles-Lyster foran sig med 96 point.

Den regerende olympiske mester, amerikaneren Jennifer Valente, topper stillingen med 118 point, mens australske Giorgia Baker ligger til sølv med 118 point på andenpladsen.

I pointløbet uddeles der point i indlagte spurter, og så giver det 20 point, hvis man er i stand til at hente en omgang på feltet.

Da Dideriksen sidste år til VM tog sølv, indhentede hun to omgange på feltet i parløbet.

Omnium består af fire discipliner. Amalie Dideriksen har placeret sig i den bedre halvdel af feltet på 22 ryttere i de første tre discipliner; scratch, tempoløb og udskilningsløb.

Det afgørende pointløb køres søndag klokken 13.56.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“