Sport - Ritzau

Ophedet Stockholm-derby afbrudt af ild på tribune

Ophedet Stockholm-derby afbrudt af ild på tribune

Ophedet Stockholm-derby afbrudt af ild på tribune

Ritzau
Stockholm
Zuletzt aktualisiert um:
WEB_SPORT Foto: Fredrik Sandberg/Ritzau Scanpix

Derbyet mellem AIK og Hammarby blev afbrudt efter kast med pyroteknik og afbrænding af tørklæder.

Rivalmødet mellem AIK Stockholm og Hammarby søndag eftermiddag blev skæmmet af uro på tribunerne.

Ifølge det svenske nyhedsbureau TT blev der på et afsnit med AIK-fans afbrændt Hammarby-tørklæder, og siden lød et stort knald på et afsnit med Hammarby-fans ifølge SVT.

Det fik efter knap 70 minutter kampens dommer til at afbryde kampen og sende holdene i omklædningsrummene.

De mere end 47.000 tilskuere måtte vente en rum tid, inden holdene kom tilbage, og den indskiftede angriber John Guidetti i overtiden skaffede værterne AIK en 1-0-sejr.

For AIK spillede danskerne Benjamin Tiedemann og Mads Thychosen hele kampen som henholdsvis stopper og wingback.

Efter slutfløjtet kom Thychosen i fokus. Danskeren jublede foran Hammarbys fans, hvilket udeholdets Simon Strand reagerede på. Tumult brød ud, og begge fik rødt kort.

- Han stod og jublede i ti sekunder foran vores fans, og det accepterede jeg ikke.

- Det røde kort var for vores fans. De skal ikke juble foran vores fans. Der tog jeg en for holdet, så det er godt. Det var impulsivt, siger Simon Strand til Aftonbladet.

For Hammarby blev den danske angriber Sebastian Clemmensen på bænken, men Frederik Winther sad ude med en skade.

AIK indtager efter sejren tredjepladsen i Allsvenskan - et point foran Hammarby. Malmö FF er stukket af og har en solid føring i toppen inden de resterende fem runder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“