Sport - Ritzau

Over to millioner så Lauge-show i VM-finalen

Over to millioner så Lauge-show i VM-finalen

Over to millioner så Lauge-show i VM-finalen

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Finalen ved VM i herrehåndbold Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Både DR og TV2 havde over en million seere hver til søndagens VM-finale i herrehåndbold.

Mere end to millioner danskere så med, da Danmarks herrelandshold i håndbold søndag vandt VM-finalen med 34-29 over Frankrig.

Kampen blev både vist på public service-mediet DR og betalingskanalen TV 2, og DR havde marginalt flere seere.

1.074.000 danskere fulgte kampen på DR, mens 1.033.000 så kampen på TV 2. Samlet så 2.107.000 danskere med.

Det oplyser analysefirmaet Nielsen til Ekstra Bladet.

Tidspunktet var ikke børnevenligt, idet kampen startede klokken 21. Det er sandsynligvis en af årsagerne til, at cirka en halv million færre så med end i 2019 og 2021, da Danmark også vandt VM-finalen. De to finaler begyndte klokken 17.30.

Søndagens seere kunne se en kamp, hvor Danmark på intet tidspunkt var bagud, men hvor der var stor spænding langt ind i anden halvleg. En flyvende Rasmus Lauge var en af hovedårsagerne til, at Danmark kørte sejren hjem.

Ved VM i fodbold sidste år så mellem 983.000 og 1,4 millioner danskere Danmarks tre gruppekampe i Qatar.

Ifølge Danmarks Statistik bor der lidt over 5,9 millioner mennesker i Danmark.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“