Sport - Ritzau

OVERBLIK: Sejr i VM-åbningskamp giver dansk avancement

OVERBLIK: Sejr i VM-åbningskamp giver dansk avancement

OVERBLIK: Sejr i VM-åbningskamp giver dansk avancement

Ritzau
Doha
Zuletzt aktualisiert um:
VM fodbold i Rusland Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har vundet fire ud af fem åbningskampe ved VM. De fire sejre har udløst avancement.

Statistikken taler sit tydelige sprog, når det kommer til sammenhængen mellem resultatet af Danmarks åbningskamp ved en VM-slutrunde og holdets skæbne i gruppespillet.

Danmark har vundet fire ud af fem VM-åbningskampe, og sejrene udløste hver gang avancement til knockoutfasen.

Sådan er det gået i åbningskampen de fem gange, herrelandsholdet har været med til en VM-slutrunde:

* 1986: Danmark - Skotland 1-0 (Dansk målscorer: Preben Elkjær).

I Danmarks første VM-slutrunde nogensinde måtte de danske fans vente indtil det 57. minut, før Preben Elkjær scorede et forløsende mål mod skotterne. Elkjær trampede sig igennem forsvaret, og via stolpen sendte han bolden i kassen. Danskerne krigede sejren hjem i det jævnbyrdige opgør, og da der i det daværende format kunne gå op til tre hold videre fra hver gruppe, var danskerne allerede i en gunstig position inden møderne med Uruguay og Tyskland. Danmark endte med tre gruppesejre, inden firemålsskytten Emilio Butragueno på egen hånd - og med lidt hjælp fra Jesper Olsen - sørgede for spansk 5-1-sejr i ottendedelsfinalen.

* 1998: Danmark - Saudi-Arabien 1-0 (Marc Rieper).

Danmark åbnede slutrunden i Frankrig mod gruppens på papiret svageste hold. Laudrup-brødrene og de øvrige danskerne havde dog svært ved at få has på saudiaraberne, men i midten af anden halvleg dukkede stopperen Marc Rieper op ved bageste stolpe og scorede et af karrierens to landsholdsmål. Med uafgjort mod Sydafrika og et nederlag til Frankrig gik Danmark videre, men efter en sejr over Nigeria i ottendedelsfinalen vandt Brasilien med 3-2 over danskerne i kvartfinalen.

* 2002: Danmark - Uruguay 2-1 (Jon Dahl Tomasson x 2).

I mødet med de tidligere verdensmestre scorede Jon Dahl Tomasson med sin velkendte inderside lige før pausen. Kort inde i anden halvleg udlignede Dario Rodriguez med et drømmemål. Udligningen viste sig at være forgæves for sydamerikanerne, for i det 83. minut kom Jon Dahl atter på tavlen med et flot hovedstødsmål. Siden fulgte en remis mod Senegal og en sejr over Frankrig, inden Danmark med et klart 0-3-nederlag blev ekspederet ud af England i ottendedelsfinalen.

* 2010: Danmark - Holland 0-2.

Efter en uskøn første halvleg fik danskerne en skrækkelig start på anden halvleg, da backen Simon Poulsen mistimede sit indgreb og headede bolden i ryggen på Daniel Agger, inden den trillede i eget mål. Siden pressede hollænderne på, men først i det 85. minut lukkede Dirk Kuyt kampen med målet til 2-0. Siden fik Danmark oprejsning med en sejr over Cameroun, men med et nederlag til Japan blev danskerne for første gang sendt hjem fra en VM-slutrunde efter gruppespillet.

* 2018: Danmark - Peru 1-0.

Danmark blev blæst ud af banen af de offensive og aggressive sydamerikanere. Det var Danmarks første kamp nogensinde med VAR, og videodommersystemet opdagede et peruansk straffespark, som dommeren havde overset. Christian Cueva hamrede straffesparket over mål, og Danmark slap med skrækken. Det gjorde danskerne flere andre gange i kampen, når Kasper Schmeichel viste storspil. I stedet rakte Yussuf Poulsens fuldtræffer efter en time til en lidt ufortjent dansk sejr. Siden fulgte uafgjorte gruppekampe mod Australien og Frankrig, før Kroatien blev endestationen i ottendedelsfinalen efter straffesparkskonkurrence.

Kilde: Det Internationale Fodboldforbund (Fifa).

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“