Sport - Ritzau

Overvældet Tauson: Jeg kom bare for at have det sjovt

Overvældet Tauson: Jeg kom bare for at have det sjovt

Overvældet Tauson: Jeg kom bare for at have det sjovt

Ritzau
Linz
Zuletzt aktualisiert um:
BNP Paribas Open - Day 7 Foto: Clive Brunskill/Ritzau Scanpix

Clara Tauson slog onsdag verdens nummer 27. Danskeren føler, at hun kan spille uden pres efter en skade.

Clara Tauson er tilbage på højt niveau.

Det må være konklusionen, efter at Danmarks bedste kvindelige tennisspiller onsdag bankede verdens nummer 27, Irina-Camelia Begu, i to sæt i WTA-turneringen i Linz.

Tauson er med som "lucky loser", efter at hun i mandags tabte i kvalifikationen til turneringen. Derfor er hun også en anelse paf efter onsdagens sejr.

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Jeg var ude af turneringen og kom bare for at have det sjovt og spille igen. Jeg fik endnu en kamp, og det er jeg glad for. Jeg spillede godt, og jeg er så glad, siger hun med et stort smil i sit vinderinterview.

20-årige Tauson kom med på et afbud. Hun er ved at finde tilbage til sit topniveau, efter at hun i begyndelsen af året sad ude med en fodskade.

- Jeg føler ikke, at der er noget pres på mig. Hun er vel nummer 25 i verden (Begu er nummer 27, red.), og jeg er lige kommet tilbage fra en skade. Jeg er bare glad for, at jeg kan spille igen, og det var en god kamp, siger danskeren.

Hun føler sig generelt godt til rette på hardcourtbanen i den østrigske arena.

- Det er min første gang. Banen passer mig godt, og jeg kan godt lide boldene. Jeg kunne ikke være gladere, siger hun.

I anden runde møder Tauson italienske Camila Giorgi, der som nummer 73 i verden ligger 68 placeringer højere på ranglisten end danskeren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“