Sport - Ritzau

Paris får hjælp fra husbåde til OL-rensning af Seinen

Paris får hjælp fra husbåde til OL-rensning af Seinen

Paris får hjælp fra husbåde til OL-rensning af Seinen

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-OLY-2024-PARIS-TOURISM-ECONOMY-TRANSPORT Foto: Bertrand Guay/Ritzau Scanpix

Næsten alle husbåde og restaurantbåde på Seinen har investeret i system, der pumper spildevand op på land.

Paris arbejder for tiden hårdt på at rense Seinen, så den forurenede flod kan benyttes til sommerens OL.

Frankrigs hovedstad har investeret mere end ti milliarder kroner i at opgradere byens kloaker, så de ikke løber over med spildevand.

Senest har omkring 230 husbåde og restaurantbåde på Seinen tilsluttet sig et system, der skal pumpe spildevand op på land, så det ikke ender ude i floden og bidrager til forureningen.

Personalechef Christophe Noel du Payrat fortæller til AFP, at man i de fleste tilfælde har været ude på bådene for at overbevise ejerne om at koble sig op på det nye kloaksystem.

Han oplyser dog, at omkring 20 både fortsat mangler at tilslutte sig systemet.

Det anslås, at de påkrævede ændringer i nogle tilfælde kan koste bådejerne op mod 75.000 kroner. De kan dog søge om et tilskud på op til 31.000 kroner, så nogle af udgifterne er dækket ind.

OL-arrangørerne regner med at afvikle flere af de olympiske konkurrencer i Seinen. Det drejer sig om svømning over 10 kilometer samt svømmedelen af triatlonkonkurrencerne.

Sidste år blev tre testkonkurrencer aflyst i Seinen på grund af forhøjede værdier af colibakterier forårsaget af store mængder regn.

OL foregår i Paris fra 26. juli til 11. august.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“