Sport - Ritzau

Penge fra bøder skal skærpe sikkerheden på superligastadioner

Penge fra bøder skal skærpe sikkerheden på superligastadioner

Penge fra bøder skal skærpe sikkerheden på superligastadioner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FC Midtjylland - Brøndby IF, Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En ny økonomisk pulje, der udgøres af penge fra klubbernes bøder, skal gå til bedre sikkerhed i Superligaen.

Flere superligaklubber får et hav af bøder i løbet af en sæson, og nu skal pengene fra bøderne være med til at forbedre sikkerheden på danske stadioner.

Det oplyser Dansk Boldspil-Union (DBU) og Divisionsforeningen i en fælles pressemeddelelse mandag.

En del af pengene fra bøderne bliver samlet i en pulje, som bliver gældende fra den kommende sæson.

Det oplyses ikke, hvordan pengene skal fordeles, men de praktiske forhold omkring puljen vil være på plads inden sæsonstart næste sommer.

Pengene skal gå til for eksempel "bedre videoovervågning og mere sikre indgangspartier, mens også samfundsfaglige tiltag vil blive tilgodeset", lyder det i pressemeddelelsen.

De danske klubber får i høj grad bøder for fansenes brug af pyroteknik.

- Vores ambition er selvfølgelig, at der helst ikke skal være nogen penge at dele ud, da det vil betyde, at der er færre overtrædelser, siger Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen.

- Allerede nu ligner det, at vi har en positiv udvikling, og jeg tror og håber, at det fortsætter. I de tilfælde, hvor det så bliver nødvendigt med bøder, så lyder det som en rigtig god idé at geninvestere midlerne i endnu bedre sikkerhed på stadion, siger Claus Thomsen.

De samfundsfaglige tiltag kan blandt andet bestå i at række ud til unge, der potentielt kan være en ny generation af det, som Divisionsforeningen og DBU kalder risikotilskuere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“