Sport - Ritzau

Pernille Harder åbner målkonto med hattrick for Bayern

Pernille Harder åbner målkonto med hattrick for Bayern

Pernille Harder åbner målkonto med hattrick for Bayern

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Turbine Potsdam - Bayern Munich Foto: Sebastian Christoph Gollnow/Ritzau Scanpix

Med tre mål i kampen var Pernille Harder afgørende for Bayern München, der vandt 5-1 hjemme over Hoffenheim.

Bayern Münchens fodboldkvinder strøg mandag aften til tops i den tyske Bundesliga med en 5-1-sejr hjemme over Hoffenheim.

Pernille Harder bidrog med et hattrick undervejs i kampen, og på den måde blev den danske landsholdsangriber i den grad afgørende.

Med sejren topper Bayern München tabellen med ni point efter de første tre spillerunder. Det er to point mere end de nærmeste rivaler.

Det var ellers Hoffenheim, der kom bedst fra start med scoringen til 1-0 efter 28 minutter af angriberen Selina Cerci.

Tre minutter før pausen udlignede Bayern-angriberen Georgia Stanway på et straffespark.

Og derefter indtog Pernille Harder for alvor scenen med tre mål i træk. Det var første gang i denne sæson, at Pernille Harder fik scoret. Men så fik hun også hul på bylden.

Kort før pausen gjorde Pernille Harder det til 2-1 til Bayern München.

Efter 57 minutter slog Pernille Harder til med målet til 3-1, og efter 88 minutter fuldendte hun sit hattrick med 4-1-scoringen.

I kampens tillægstid cementerede den indskiftede midtbanespiller Sydney Lohmann sejren med målet til 5-1.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“