Sport - Ritzau

PGA-chef accepterer kritik om hykleri efter sammenslutning

PGA-chef accepterer kritik om hykleri efter sammenslutning

PGA-chef accepterer kritik om hykleri efter sammenslutning

Ritzau
Ponte Vedra Beach
Zuletzt aktualisiert um:
PGA Tour Fall Schedule Golf Foto: Seth Wenig/Ritzau Scanpix

Ifølge Jay Monahan skal man nu overveje, om spillere som Tiger Woods skal kompenseres for PGA's kovending.

PGA Tour-chefen Jay Monahan accepterer, at han vil blive kaldt en hykler efter den højst kontroversielle aftale om at slå turneringen sammen med LIV Golf.

Det siger han ifølge den britiske avis The Independent efter et møde med flere golfspillere, som han betegner som "intenst og bestemt ophedet".

- Jeg anerkender, at folk kommer til at kalde mig en hykler, siger Jay Monahan ifølge avisen.

- Hver gang, jeg har sagt noget, har jeg sagt det med den information, jeg havde på det tidspunkt, og jeg sagde det som én, der prøver at konkurrere på vegne af PGA Touren og vores spillere.

Golforganisationerne PGA og LIV Golf offentliggjorde tirsdag til alles overraskelse, at de har begravet stridsøksen og i stedet stiftet et fælles selskab, der skal pleje deres fælles kommercielle interesser og "forene golf på global basis".

Lukrative, men omdiskuterede LIV Golf er klandret for at være et forsøg på sportswashing fra saudiarabisk side, men nu tager PGA gerne imod de beskidte penge, lyder en del af kritikken.

- Jeg accepterer kritikken, men omstændighederne ændrer sig, og jeg tror, at det at kigge på det store billede har ført os hertil, siger Jay Monahan ifølge The Independent.

Adspurgt om spillere som Tiger Woods og Rory McIlroy, der takkede nej til lukrative kontrakter fra LIV for at blive med PGA, nu vil modtage kompensation, lyder det fra Monahan, at det skal overvejes.

- Ultimativt er der brug for at overveje alt. Ultimativt er det, man taler om, en udligning over tid, og jeg synes, at det er et fair og rimeligt koncept, siger han.

Det kan også indebære, at dem, som netop tog imod store kontrakter fra LIV, skal betale pengene tilbage.

Monahan fastslår samtidig ifølge avisen, at han ikke kan forestille sig et scenarie, hvor LIV og PGA Tour turneringer i fremtiden vil blive spillet på samme tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.