Sport - Ritzau

Piontek dækkede Pelé op: Kunne ikke tage bolden fra ham

Piontek dækkede Pelé op: Kunne ikke tage bolden fra ham

Piontek dækkede Pelé op: Kunne ikke tage bolden fra ham

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FILE PHOTO: Brazil''s Pele celebrates after scoring the opening goal Foto: Action Images / Sporting Picture/Ritzau Scanpix

Sepp Piontek oplevede Pelé på nærmeste hold i en landskamp mellem Vesttyskland og Brasilien i 1965.

Pelé, der torsdag døde i en alder af 82 år, er et idol for mange nuværende og tidligere fodboldspillere.

Den tidligere landstræner for Danmark Sepp Piontek har endda mærket Pelés kvaliteter på egen krop i en landskamp mellem Vesttyskland og Brasilien i 1965 foran 143.000 tilskuere på Maracanã i Rio de Janeiro.

Forsvarsspilleren Piontek var endda sat til at mandsopdække den brasilianske nummer 10, fortæller Piontek i et interview med B.T.

- Du kunne ikke tage bolden fra ham på normal vis. Han var så bevægelig, hurtig og elegant. Hvis du kom fra den ene side, gik han til den anden side. Du kunne kun stoppe ham ved at holde fast i ham eller skubbe ham væk, fortæller Piontek.

Han begik da også straffespark på Pelé, der scorede til slutresultatet 2-0 kort før tid.

Senere mødte Piontek brasilianeren i sit virke som landstræner for Danmark og Tyrkiet.

Pelé var blandt andet til stede i Idrætsparken i København, da Danmark i 1989 slog Brasilien med 4-0.

- Jeg havde min lille datter med, og han skrev en autograf på et billede, som jeg stadig har i dag. Han var en sød fyr både på og uden for banen. Altid en gentleman og imødekommende - også over for folk, han slet ikke kendte.

Pelé døde efter længere tids sygdom med kræft og svagt hjerte.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“