Sport - Ritzau

Pistolvideo får NBA-klub til at suspendere stjerne

Pistolvideo får NBA-klub til at suspendere stjerne

Pistolvideo får NBA-klub til at suspendere stjerne

Ritzau
Memphis
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-BASKET-NBA-MORANT Foto: Tim Nwachukwu/Ritzau Scanpix

Ja Morant er blevet udelukket i mindst to kampe, efter at han tilsyneladende bar en pistol på en natklub.

Det har fået konsekvenser for basketballstjernen Ja Morant, at han i en video dansede rundt med det, der ligner en pistol, i hånden.

NBA-klubben Memphis Grizzlies har med det samme taget konsekvensen og udelukket ham i mindst to kampe.

Det fremgår af klubbens hjemmeside.

23-årige Morant, der af mange betragtes som en af ligaens mest lovende spillere, poserede med den pistollignende genstand i en video, som blev sendt direkte på amerikanerens Instagram-profil lørdag morgen lokal tid.

Senere lørdag undskyldte han for sin opførsel.

- Jeg tager det fulde ansvar for mine handlinger i nat. Jeg er ked af det på min familie, holdkammerater, trænere, fans, partnere, byen Memphis og hele Grizzlies-organisationens vegne for at svigte jer, siger han i en udtalelse.

- Jeg vil træde væk for en stund for at få hjælp og arbejde på at finde bedre metoder til at håndtere stress og mit helbred samlet set, lyder det.

NBA undersøger ifølge en talsmand hændelsen.

Tidligere på ugen skrev avisen Washington Post, at Ja Morant i juli sidste år blev beskyldt for at slå en 17-årig gentagne gange under en basketballkamp ved Morants eget hus.

Morants agent, Jim Tanner, sagde, at der var tale om selvforsvar.

Efter at have slået teenageren skulle NBA-spilleren have hentet en pistol i huset, men det benægtede agenten.

Ja Morant kom ind i ligaen i 2019. Her blev han valgt som nummer to i den årlige draft, hvor klubberne skiftes til at vælge spillere fra de amerikanske universiteter.

Han blev hurtigt en nøglespiller for Memphis Grizzlies og er de seneste to sæsoner blevet udvalgt til den prestigefyldte All-Star-kamp i NBA.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“