Sport - Ritzau

Pogacar massakrerer modstanderne og udbygger vildt forspring

Pogacar massakrerer modstanderne og udbygger vildt forspring

Pogacar massakrerer modstanderne og udbygger vildt forspring

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Italy Giro Cycling Foto: Fabio Ferrari/Ritzau Scanpix

Tadej Pogacar kommer til at vinde Giro d'Italia med en kæmpemargin efter en ny sejr på næstsidste etape.

Hvis man var i tvivl, så satte Tadej Pogacar (UAE) lørdag en fed streg under, at han er kongen af Giro d'Italia.

På løbets næstsidste etape massakrerede han modstanderne og kørte alene over målstregen efter to klatreture op ad monsterstigningen Monte Grappa.

Sloveneren angreb, da rytterne for anden gang skulle op ad de 18,1 kilometers stigning og var mere end to minutter foran nærmeste forfølger på målstregen.

Det betyder, at Tadej Pogacar inden sidste etape søndag har næsten ti minutters forspring til Daniel Martínez (Bora), som er på andenpladsen i klassementet.

Inden etapen havde holdkammeraten Mikkel Bjerg sagt til Eurosport, at Tadej Pogacar ville angribe på anden opkørsel af Monte Grappa, og det holdt altså stik.

Efter stort forarbejde af netop Mikkel Bjerg og flere andre holdkammerater stak sloveneren af, da der var 5,4 kilometer til toppen og 36,1 kilometer til mål

Fronttrioen bestående af Pelayo Sanchez (Movistar), Alessandro Tonelli (Bardiani) og Giulio Pellizzari (Bardiani) skrumpede kort inde på stigningen til kun at bestå af sidstnævnte, som havde god fart i jernhesten.

Men da først Tadej Pogacar hældte kul under kedlerne, forsvandt forspringet med lynets hast. Få minutter efter sit angreb lå sloveneren alene i front.

På topen af Monte Grappa havde Pogacar skabt et forspring på 1 minut og 35 sekunder til de nærmeste forfølgere, og så handlede det blot om at holde sig på cyklen på de 30 kilometers nedkørsel.

Det lykkedes uden de store svinkeærinder, eftersom Pogacar tillod sig at køre ganske påpasseligt. Dermed øgede han heller ikke forspringet til forfølgerne synderligt på nedkørslen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“