Sport - Ritzau

Pogacar sætter Vingegaard på plads i Paris-Nice

Pogacar sætter Vingegaard på plads i Paris-Nice

Pogacar sætter Vingegaard på plads i Paris-Nice

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-PARIS-NICE-2023 Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix

Jonas Vingegaard var godt med i finalen af lørdagens etape i Paris-Nice, men Tadej Pogacar endte som vinder.

Tadej Pogacar (UAE) vandt endnu en gang den direkte duel mod Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) i cykelløbet Paris-Nice.

Det lykkedes Pogacar at spurte fra Vingegaard og David Gaudu (FDJ) på finalestigningen på 7. etape af Paris-Nice.

Pogacar spurtede fra Jonas Vingegaard på de sidste cirka 100 meter af etapen.

Gaudu blev toer to sekunder efter Pogacar. Vingegaard kom ind over målstregen seks sekunder efter Pogacar.

Vingegaard åbnede spurten i slutningen af etapen, men danskeren kunne ikke holde de to rivaler bag sig.

Pogacar fører dermed løbet samlet før den sidste etape søndag. Sloveneren er 12 sekunder foran Gaudu. Vingegaard er samlet 58 sekunder efter Pogacar.

Vingegaard forsøgte at køre fra Pogacar seks kilometer fra mål, men Pogacar hang fast lige i baghjulet på danskeren.

Kort efter slog Pogacar kontra og skabte hurtigt et hul ned til Vingegaard. Det var dog ikke et farvel til Vingegaard, som i sit eget tråd fandt tilbage til Pogacar.

Vingegaard havde bare ikke det, der skulle til for at slå Pogacar, som i stedet tog sin anden etapesejr i løbet.

- Jeg havde håbet på, det blev bedre for mig. Men selv på en dårlig dag var det okay for mig, siger Vingegaard til TV 2 Sport.

- Jeg er på rette vej. Jeg er der ikke endnu, formen mangler stadig lidt. Der er stadig noget arbejde tilbage før Tour de France.

- Pogacar er træls at køre imod, fordi han er så god. Spøg til side, så fortjener han de to sejre, han har fået her i løbet, mener Vingegaard.

Tidligere på etapen udgik Mattias Skjelmose (Trek) efter et styrt. Han fik en tur hen over styret, efter at en Lotto-rytter væltede lige foran danskeren med cirka 20 kilometer til mål.

Søndagens 8. og sidste kuperede etape byder på 118 kilometer omkring den franske by Nice.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“