Sport - Ritzau

Pogacar vinder italiensk monument for andet år i træk

Pogacar vinder italiensk monument for andet år i træk

Pogacar vinder italiensk monument for andet år i træk

Ritzau
Como
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-ITA-GIRO-DI-LOMBARDIA Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Ved at slå spanske Enric Mas i en spurt om sejren vandt Tadej Pogacar cykelmonumentet Lombardiet Rundt.

Tadej Pogacar kan for andet år i træk kalde sig vinder af Lombardiet Rundt.

Lørdag vandt den slovenske cykelstjerne igen det italienske monument, da han slog spanske Enric Mas (Movistar) i en spurt om sejren.

De to kom til mål sammen efter at være kørt væk fra de øvrige topnavne på næstsidste stigning. Undervejs havde de også selskab af Mikel Landa (Bahrain-Victorious), der kom i mål ti sekunder efter Pogacar og Mas som treer.

Jonas Vingegaard blev bedst placerede dansker med en 16.-plads. Mikkel Honoré endte som nummer 19.

Cykelløbet begyndte for alvor cirka 150 kilometer inde på ruten. Her blev tempoet skruet godt op på vejene langs Como-søen, i takt med at den stejle Ghisallo-stigning nærmede sig.

Den startede med 70 kilometer til mål, og lige så snart, det gik opad, satte Jumbo-Visma og især UAE sig frem i feltet på vegne af Vingegaard og Pogacar.

Langsomt røg flere og flere hjælperyttere agter ud, og på Civiglio-stigningen cirka 20 kilometer før mål begyndte den store udskilning i favoritgruppen. Pogacar så sit snit og angreb et par kilometer fra toppen.

Enric Mas var den eneste, der kunne følge med, og de to dannede en duo, der på nedkørslen blev til en trio, efter at Mikel Landa kæmpede sig frem.

Ved foden af den korte San Fermo-stigning omkring otte kilometer fra målstregen havde Pogacar, Mas og Landa 40 sekunder ned til den nærmeste forfølgergruppe, hvor blandt andre Jonas Vingegaard befandt sig.

Dermed var det svært at forestille sig, at løbets vinder ikke ville blive en af de tre forreste.

I kampen om sejren åbnede Enric Mas ballet og angreb flere gange kort før toppen på San Fermo-stigningen. Pogacar fulgte uden problemer med, men Landa måtte slippe.

Det endte derfor med en spansk-slovensk duel om at komme først over stregen. Pogacar og Mas fulgtes ad helt til mål, og så skulle det hele afgøres i en spurt.

Den blev åbnet af Mas, men Pogacar havde altså lidt mere at skyde med. Så meget, at sloveneren nonchalant begyndte at juble et stykke fra stregen, så det endte med, at Mas kun blev slået med et par cykellængder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“