Sport - Ritzau

Pokalhelt tror på overlevelse i Superligaen efter sjælden sejr

Pokalhelt tror på overlevelse i Superligaen efter sjælden sejr

Pokalhelt tror på overlevelse i Superligaen efter sjælden sejr

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - Silkeborg IF, 3F Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AaB's Louka Prip sørgede med to mål torsdag aften for klubbens første sejr i lang tid.

- Vi tager pokalen og bliver i Superligaen.

Det er konstateringen fra AaB's Louka Prip, der torsdag aften sendte to mål i kassen i den første af to kvartfinalekampe i pokalturneringen mod Viborg FF.

2-0-sejren giver AaB et stærkt udgangspunkt, inden returopgøret spilles i Viborg 6. april.

Louka Prip siger til DR, at sejren, der kommer efter en skidt periode i Superligaen, lander på et tørt sted.

- Hold kæft, vi har kæmpet hårdt i mange måneder, og nu synes jeg, vi spillede en rigtig god kamp og vandt fortjent, siger Prip til DR.

Louka Prip scorede sine to mål fra næsten samme position i højre side af feltet, og med dem sørgede han altså for AaB's første sejr i rigtig lang tid.

Den seneste sejr kom 9. november, da klubben vandt over Middelfart i pokalturneringen. I Superligaen skal vi tilbage til 14. oktober, da AaB vandt 2-0 på udebane over Lyngby.

Derfor er klubben nu efter 19 kampe på 11.-pladsen med otte point op til AC Horsens over nedrykningsstregen.

Det skal klubben nu bruge resten af sæsonen på at rette op på for at redde endnu en sæson i Danmarks bedste fodboldrække.

- Vi ved alle godt, at vi har rigtig gode spillere og kan spille god fodbold, siger Louka Prip efter torsdagens opgør.

- Jeg har næsten ikke ord for, hvor vigtigt det er at vinde, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“