Sport - Ritzau

Politiet rykker ind til Bayerns årsmøde efter bombetrussel

Politiet rykker ind til Bayerns årsmøde efter bombetrussel

Politiet rykker ind til Bayerns årsmøde efter bombetrussel

Ritzau
München
Zuletzt aktualisiert um:
Annual General Meeting 2022 of FC Bayern Munich eV. Foto: Frank Hoermann/Sven Simon/Ritzau Scanpix

Politiet mødte talstærkt op til Bayern Münchens årsmøde sent lørdag aften for at lede efter en mulig bombe.

Bayern Münchens årsmøde lørdag aften fik en dramatisk afslutning på grund af en bombetrussel.

Det skriver den tyske avis Bild.

Efter at klubpræsident Herbert Hainer netop var blevet genvalgt til en ny periode, blev de mange deltagere, ledere, klubchefer og journalister på årsmødet bedt om at forlade bygningen.

I stedet rykkede politiet ind i stort antal for at gennemsøge Audi Dome i München, hvor årsmødet blev afholdt. Der blev dog aldrig fundet en bombe.

Hainer ærgrede sig efterfølgende over, at han ikke i ro og mag kunne tale med klubbens medlemmer om nogle af de emner, der var blevet diskuteret på årsmødet.

Blandt andet var der på årsmødet kritik af Bayern Münchens sponsoraftale med Qatar Airways.

- Det er virkelig en skam. Efter sådan en begivenhed ville jeg gerne have siddet med medlemmerne og fået en øl. Jeg ville gerne have talt med vores fans og udvekslet idéer.

- Det blev vi nødt til at stoppe. Det var en grim afslutning, siger Herbert Heiner til Bild.

Det store drama udspillede sig på godt halvanden time, efter at Hainer klokken 22.42 havde afsluttet årsmødet.

Han nåede efterfølgende at gå til pressemøde, inden politiet klokken 23.11 bad alle om at forlade stedet og med sporhunde begyndte at gennemsøge Audi Dome.

Klokken 1.04 kom meldingen om, at der ikke var fundet nogen bombe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“