Sport - Ritzau

Poulsen og Leipzig prygler Stuttgart i overlegen halvleg

Poulsen og Leipzig prygler Stuttgart i overlegen halvleg

Poulsen og Leipzig prygler Stuttgart i overlegen halvleg

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-GER-BUNDESLIGA-LEIPZIG-STUTTGART Foto: Ronny Hartmann/Ritzau Scanpix

Yussuf Poulsen fik knap 80 minutter, da RB Leizpig fredag bankede Stuttgart 5-1 på hjemmebane.

Stuttgart førte ganske fortjent 1-0 ved pausen og havde kurs mod en stor skalp i Bundesligaen, da holdet fredag gæstede RB Leipzig.

Men i en suveræn anden halvleg slog Leipzig eftertrykkeligt gæsterne ud af kurs og vandt 5-1 efter at have lavet fem mål inden for 25 minutter.

Danske Yussuf Poulsen fik en tiltrængt startplads for Leipzig og arbejdede som vanligt hårdt i sine knap 80 minutter på banen - dog uden at bidrage med assist eller scoring.

Serhou Guirassy bragte Stuttgart foran efter en stor Leipzig-fejl, og det var også en brøler, der satte Leipzig i gang efter 51 minutter.

Højreback Benjamin Henrichs pressede keeper Alexander Nübel, der tog alt for let på situationen, som endte med at Henrichs nærmest blokerede bolden i nettet.

Nübel undgik fejl af samme størrelse, men blev passeret fire gange mere, da Leipzig rullede sig ud med hurtigt og direkte spil. Den PSG-ejede offensive midtbanespiller Xavi Simons strålede med en scoringer og to assister.

Både Leipzig og Stuttgart har åbnet sæson med tre point efter to kampe i den nye sæson, men Leipzig har naturligt nok end bedre målscore.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“