Sport - Ritzau

Premier League indfører semiautomatisk offside

Premier League indfører semiautomatisk offside

Premier League indfører semiautomatisk offside

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-NOTTINGHAM FOREST-TOTTENHAM Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Semiautomatisk offside bliver allerede brugt i Champions League og blev også benyttet under VM i Qatar i 2022.

Den bedste engelske fodboldrække, Premier League, indfører semiautomatisk offside-teknologi fra næste sæson.

Det skriver Premier League på sin hjemmeside.

Ligaen oplyser, at tiltaget blev enstemmigt vedtaget ved et møde torsdag.

- Det nye system vil blive brugt for første gang i næste sæson af Premier League, og forventningen er, at teknologien indføres efter en de første landskampspauser i efteråret, skriver Premier League.

Systemet går ud på, at kameraer kan afkode flere forskellige kropspunkter på spillerne, og hvis en spiller befinder sig i en offsideposition, aktiverer systemet i VAR-rummet en alarm, som kan hjælpe dommerne med at træffe beslutninger hurtigere.

Semiautomatisk offside-teknologi benyttes allerede i Champions League og blev ligeledes brugt under VM i Qatar i 2022.

Den italienske Serie A bruger også allerede værktøjet, mens den spanske La Liga ligeledes tidligere har meldt ud, at man ligeledes vil indføre det fra næste sæson.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“