Sport - Ritzau

Premier League-oprykker køber dansker fra tredjebedste række

Premier League-oprykker køber dansker fra tredjebedste række

Premier League-oprykker køber dansker fra tredjebedste række

Ritzau
Luton
Zuletzt aktualisiert um:
FA Cup - Third Round - Barnsley v Tranmere Rovers Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Mads Juel Andersen har de seneste fire sæsoner spillet i Barnsley, men nu rykker han til Luton.

Fodboldspilleren Mads Juel Andersen skifter fra Barnsley til Luton, der er rykket op i Premier League.

Det skriver Luton på Twitter.

Dermed skal den 25-årige forsvarsspiller tørne ud i Englands bedste fodboldrække i stedet for den tredjebedste række, hvor Barnsley hører til. Mads Juel Andersen var anfører i Barnsley og har blandt andet en fortid i AC Horsens.

- Jeg er virkelig glad for at få Mads om bord, siger Luton-manager Rob Edwards til klubbens hjemmeside.

Han tilføjer, at klubben længe har haft et godt øje til Mads Juel Andersen, som har spillet de seneste fire sæsoner i Barnsley. Tre af sæsonerne er foregået i den næstbedste engelske række, Championship.

- Han er en god forsvarsspiller. Han er en, som elsker at forsvare, og vi kan godt lide, at vores forsvarsspillere elsker at forsvare, siger manageren.

Klubben skriver ikke noget om, hvad den har betalt Barnsley for at få Mads Juel Andersen. Det er også uvist, hvor lang en kontrakt danskeren har fået.

Luton sikrede sig oprykning til Premier League via playoff i sidste sæson. I finalen i maj slog Luton efter en straffesparkskonkurrence Coventry. For ganske få år siden spillede Luton i Englands fjerdebedste række.

Mads Juel Andersen glæder sig til de nye opgaver, der venter for ham. Foruden at spille i Premier League har han også landsholdsambitioner.

- Jeg er spændt. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger forsvarsspilleren.

Han fortæller, at han engang hængte en seddel op på sit køleskab med påskriften "Premier League". Sedlen glemte han alt om, indtil familien mindede ham om det efter skiftet til Luton.

- Så det er også et stolt øjeblik for dem, siger Mads Juel Andersen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“