Sport - Ritzau

PSV-fan skal i fængsel for overfald på Sevilla-keeper

PSV-fan skal i fængsel for overfald på Sevilla-keeper

PSV-fan skal i fængsel for overfald på Sevilla-keeper

Ritzau
Eindhoven
Zuletzt aktualisiert um:
Netherlands Soccer Europa League Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Den PSV-fan, der slog Sevillas Marko Dmitrovic under Europa League-kamp, skal to måneder i fængsel.

PSV-tilhængeren, der løb ind på banen mod Sevilla og overfaldt målmanden Marko Dmitrovic under en Europa League-kamp, skal afsone to måneders fængsel for sin forseelse.

Det skriver nyhedsbureauet NTB.

- Handlingen er fuldstændig respektløs over for offeret, fodboldklubberne og alle sande tilhængere af PSV. Derudover blev den mistænkte dømt to gange i 2021 for fodboldrelaterede lovovertrædelser, lød det i retten onsdag.

Ud over de to måneders fængsel fik han yderligere en måneds betinget fængsel.

Derudover er den 20-årige fan blevet smidt ud af fanklubben, og de lokale myndigheder har udelukket ham fra at kunne bevæge sig på området omkring PSV's stadion. Han har også mistet sit arbejde efter episoden.

Anklageren sagde i sidste måned, at tilhængeren var påvirket af alkohol, da han løb ind på banen og slog Dmitrovic. Målmanden slap uskadt og kunne spille kampen til ende.

Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) har åbnet en disciplinærsag, og PSV kan forvente at blive straffet på den konto.

PSV vandt kampen på hjemmebane med 2-0, men det rakte ikke til avancement, da Sevilla havde vundet den første kamp med 3-0.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“