Sport - Ritzau

Rafael Nadal begræder fravær af Djokovic i US Open

Rafael Nadal begræder fravær af Djokovic i US Open

Rafael Nadal begræder fravær af Djokovic i US Open

Ritzau
New York City
Zuletzt aktualisiert um:
2022 US Open - Previews Foto: Elsa/Ritzau Scanpix

Det er trist, at Novak Djokovic ikke deltager i grand slam-turneringen i New York, mener Nadal og Medvedev.

Rafael Nadal kalder det "trist", at Novak Djokovic ikke deltager i tennissæsonens sidste grand slam-turnering, US Open, der begynder næste uge i New York City.

- Fra mit personlige perspektiv er det en meget trist nyhed, siger den spanske tennislegende fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Fraværet af Djokovic, der har vundet næstflest grand slam-titler i single efter Nadal, skyldes et amerikansk krav om, at indrejsende skal være vaccineret mod covid-19.

Serberen bekræftede torsdag, at han er udelukket fra at deltage, fordi han ikke vil lade sig vaccinere.

- Det er altid en skam, når de bedste spillere i verden ikke er i stand til at spille en turnering på grund af skader eller på grund af forskellige årsager, siger den 36-årige Nadal, der for første gang er med i US Open, siden han vandt turneringen i 2019.

- Det er hårdt for tilhængerne, hårdt for turneringen. Efter min mening er det også hårdt for spillerne, fordi vi ønsker at have det bedste deltagerfelt, tilføjer Nadal.

Den forsvarende US Open-mester og verdensranglistens nummer et, russeren Daniil Medvedev, ville også gerne have set Djokovic på banerne på anlægget Flushing Meadows.

- Det er en skam, at han ikke er her. Det ville have været en stor historie for tennis, synes jeg. Men det er den amerikanske regerings regler og derfor også fuldstændig forståeligt, siger Medvedev.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“