Sport - Ritzau

Randers glæder sig over positivt farvel til Thomasberg

Randers glæder sig over positivt farvel til Thomasberg

Randers glæder sig over positivt farvel til Thomasberg

Ritzau
Herning
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Randers FC - AaB Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Sportsdirektør Søren Pedersen er glad for at sige farvel til Thomas Thomasberg ved at lave et flot salg.

Efter fem år med Thomas Thomasberg som træner skal Randers FC have ny mand i spidsen, da Thomasberg skifter til FC Midtjylland og baner vejen for, at Rasmus Bertelsen går fra at være assistent til cheftræner i Randers.

Randers' sportsdirektør, Søren Pedersen, kalder det en "fantastisk rejse" med Thomasberg.

- Han kom hertil efter en svær tid og har været en stor del af den succes, som vi har fået skabt, og som kulminerede med pokaltitel og europæisk gruppespil.

- Vi er dog glade for at kunne skilles på en så positiv måde efter næsten fem år og samtidig lave et flot salg på en træner, siger Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.

Ud over pokaltriumfen i 2021 har Randers for tredje sæson i træk spillet sig blandt ligaens seks bedste, der spiller mesterskabsspil.

For Thomasberg var det specielt at sige farvel til den kronjyske klub.

- Det er meget vemodigt at forlade Randers FC, for her har jeg af to omgange haft nogle fantastiske år, og jeg vil komme til at savne en masse gode mennesker i klubben.

- Det gik virkelig op for mig, da jeg i morges kørte turen for sidste gang og blev forstærket, da jeg gik rundt og tog afsked med folk, siger Thomasberg.

Nu ser han frem til nye udfordringer i FC Midtjylland, hvor det handler om titler og europæisk fodbold hvert år.

- Timingen er i min verden rigtig fin for både mit og Randers FC’s vedkommende, for klubben er et rigtigt godt sted, og jeg er ekstremt tryg ved, at det er Rasmus, der får overdraget tøjlerne.

- Han har været en del af det stærke team, som har været med til at skabe de flotte resultater, som vi har leveret, siger Thomas Thomasberg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“