Sport - Ritzau

Randers HK opgiver pengeindsamling og begærer sig konkurs

Randers HK opgiver pengeindsamling og begærer sig konkurs

Randers HK opgiver pengeindsamling og begærer sig konkurs

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Kvindehåndbold: Randers HK - Odense Håndbold Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Randers HK begærer sig konkurs, da det ikke er lykkes den kriseramte klub at indsamle fem millioner kroner.

Randers HK har torsdag aften begæret sig konkurs.

Det skriver den kriseramte håndboldklub på sin hjemmeside. Det sker, efter at det ikke er lykkes at indsamle de fem millioner, det ville kræve at fortsætte driften af klubben, der har hjemme i den danske kvindeliga.

- Det har været et par hårde dage, hvor vi har kæmpet for at nå målet på de fem millioner, lyder det fra formand Henrik Schaar på Randers' hjemmeside torsdag aften.

- Det er vi desværre ikke lykkedes med, da vi her til aften har konstateret, at vi har nået 3,5 millioner, hvoraf størstedelen er mod forudsætning af, at vi nåede det endelig mål. Bestyrelsen er derfor blevet enige om at underskrive konkursbegæringen her til aften.

Mandag lød det fra Randers HK, at klubben forventede at erklære sig konkurs inden for kort tid på grund af store økonomiske problemer.

Her lød det, at det ikke har været muligt at skabe "det nødvendige sponsor- og kapitalgrundlag hverken på kort eller langt sigt".

Den var også gal med økonomien i Randers HK i den forgangne sæson, men i marts meddelte klubben, at den havde fundet penge nok til at fortsætte driften.

Som følge af konkursen vil Randers' resultater i denne sæson blive annulleret. Det betyder også, at den direkte nedrykningsplads i kvindernes liga ikke kommer i spil.

Randers havde inden EM-pausen spillet otte kampe og vundet to af dem. Kun Skanderborg Håndbold og Sønderjyske har skrabet færre point sammen i sæsonen indtil videre.

Randers HK hentede sit første og hidtil eneste mesterskab i 2012. De seneste to sæsoner har holdet ikke formået at kvalificere sig til slutspillet om medaljer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Hannah Dobiaschowski
Hannah Dobiaschowski Projekte / Marketing
„Newcomer-Bandabend: Großer Erfolg und wichtige Jugendarbeit“