Sport - Ritzau

Randers-talent: Vi kan sagtens vinde resten af kampene

Randers-talent: Vi kan sagtens vinde resten af kampene

Randers-talent: Vi kan sagtens vinde resten af kampene

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga Silkeborg IF - Randers FC Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers har kvaler med defensiven i øjeblikket, siger træneren, men Filip Bundgaard er optimist.

Randers FC var nede i sækken mod Silkeborg IF i Superligaen mandag, men sled sig tilbage fra 1-3 og fik 3-3 i overtiden.

I første halvleg var Silkeborg et par niveauer bedre end kronjyderne, men indsatsen i anden halvleg fik 18-årige Filip Bundgaard til at forlade Jysk Park med optimisme i rygsækken.

- Vi havde tabt vores to foregående kampe, men vi viste i anden halvleg mod Silkeborg, at vi sagtens kan være med.

- Vi kan sagtens vinde resten, hvis vi viser kvalitet, som vi gjorde i anden halvleg, siger kantspilleren, der blev skiftet ind til anden halvleg, om den resterende del af grundspillet.

Helt så optimistisk var træner Thomas Thomasberg ikke. Han var ikke tilfreds med det, han så i de bageste geledder mod Silkeborg. Kronjyderne lukkede tre mål ind, ligesom det var tilfældet i de to foregående kampe.

- Hvis vi skal være grove omkring defensiven, er der plads til forbedringer, og vi må erkende, at vi skal kæmpe lidt mere for ikke at indkassere så mange mål lige i øjeblikket, siger Thomas Thomasberg.

De defensive kvaler betyder, at Randers skal bruge flere mål for at få point. Det lykkedes mandag at score tre, og det var Thomasberg glad for.

- Det var et fantastisk point. Når vi var nede med to mål og scorede i tillægstiden, er vi glade, og vi synes også, at pointet er fortjent, siger han.

Randers indtager fortsat andenpladsen i Superligaen, selv om klubben er uden sejr i tre kampe. I de kommende runder venter topholdet FC Nordsjælland og FC København.

- Der er ikke nogle lette eller svære kampe, siger Thomas Thomasberg.

Inden Randers igen skal i kamp i Superligaen, skal klubben møde Vendsyssel FF fra 1. division i pokalturneringen. Den kamp er på programmet torsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“