Sport - Ritzau

Randers trækker fra nedrykningsstregen med sejr i bundopgør

Randers trækker fra nedrykningsstregen med sejr i bundopgør

Randers trækker fra nedrykningsstregen med sejr i bundopgør

Ritzau
Vejle
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub - Randers FC Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Filip Bundgaard sparkede hul til nedrykningsstregen, da han blev sen matchvinder i Randers' sejr over Vejle.

Randers tog en forløsende sejr i bunden af Superligaen, da holdet søndag slog Vejle på udebane med 2-1 i ottende spillerunde.

Efter en dårligt spillet første halvleg kom der gang i målene efter pausen.

Først faldt der en hurtig scoring til hvert hold i starten af anden halvleg, inden indskiftede Filip Bundgaard blev matchvinder med et sent mål i en ellers meget lige kamp.

Det er Randers' anden sejr i denne sæson, mens Vejle fortsat ikke har fået point på hjemmebane.

Resultatet betyder, at Randers distancerer sig fra nedrykningsstregen, hvor holdet nu har fem point ned til Vejle, der ligger næstsidst.

Kampen startede meget jævnbyrdigt og uden nogen nævneværdig dramatik.

Spillet bød på mange frispark og knapt så mange chancer, da begge mandskaber havde svært ved at spille sig gennem modstanderens kæder.

Gæsterne begyndte at få bedre styr på sin boldomgang som første halvleg skred frem, dog uden det for alvor blev farligt for den kompakte Vejle-defensiv og sidsteskansen, Nathan Trott.

De to hold gik derfor til pause med 0-0 på resultattavlen.

Anden halvleg var kun lige startet, da kampens første scoring faldt, hvor Vejles ellers solide forsvar fuldstændig glemte at dække op.

Randers-spids Stephen Odey fandt en fri Björn Kopplin med en flad tværbold, og det udnyttede Randers' tyske anfører køligt til at lægge 1-0-målet i kassen.

Kun tre minutter senere kunne Randers have bragt sig på 2-0, men Nathan Trott var på plads i målet og diskede op med en fin redning.

I stedet kunne Vejles Hamza Barry med et flot langskud sparke udligningen i mål efter 51 minutter.

Første halvleg virkede pludselig fjern, for chancerne blev ved med at komme. Indskiftede Kristian Kirkegaard var kort tid efter udligningen tæt på at sende Vejle i front, men bolden ramte stolpen.

Efter 84 minutter blev Filip Bundgaard helten for Randers, da han med sin 2-1-scoring sendte gæsterne på sejrskurs.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“