Sport - Ritzau

Randers-træner stiller sig bag keeper efter dyr fejl

Randers-træner stiller sig bag keeper efter dyr fejl

Randers-træner stiller sig bag keeper efter dyr fejl

Ritzau
Randers
Zuletzt aktualisiert um:
Superligakampen mellem Randers FC og AGF i Randers søndag d. 24. september 2023 Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Patrik Carlgren endte med at koste Randers sejren mod AGF, men cheftræner Rasmus Bertelsen er ikke sur på ham.

Et klodset straffespark endte søndag med at blive dyrt for Randers.

Holdet havde været foran med 1-0 i størstedelen af hjemmekampen mod AGF, indtil keeper Patrik Carlgren med et enkelt minut tilbage af den ordinære spilletid nedlagde udeholdets angriber Patrick Mortensen, der havde ryggen til mål, i feltet.

Selvsamme Patrick Mortensen udnyttede livlinen til at sparke udligningen i mål, hvorfor kampen sluttede 1-1.

Randers-træner Rasmus Bertelsen tager dog sin keeper i forsvar.

- Det er en kæmpefejl af Patrik, og han har også sagt undskyld. Men det er, hvad der sker. Han har reddet os titusinde gange tidligere, så det skal han ikke tænke på, siger Randers-chefen.

Efter den sene AGF-scoring blev der lagt et stort pres mod Randers, og ondt var flere gange tæt på at blive værre for hjemmeholdet, som blandt andet måtte cleare en bold på stregen i overtiden.

Rasmus Bertelsen erkender da også, at hans mandskab kunne have stået tilbage efter kampen helt uden point.

- Jeg er superskuffet, men jeg har også øjne i hovedet. Jeg kan godt se, at bolden hopper og danser nede i feltet et par gange, så det kunne godt have endt med den helt store katastrofe. Slutningen blev kaotisk.

- AGF havde uendeligt svært ved at skabe chancer. De havde bolden meget, men skabte få chancer, og det, der gav straffesparket, havde jo intet med en chance at gøre.

- En uheldig vurdering kostede os to point. Det er også derfor, at det gør så ondt, siger Bertelsen.

I den kommende uge venter der Randers et pokalopgør onsdag på udebane mod 1.-divisionsholdet B.93 fra Østerbro i København, inden det gælder formstærke Silkeborg på hjemmebane i Superligaen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“