Sport - Ritzau

Rasmus Højgaard blander sig i toppen trods bøvl med hånden

Rasmus Højgaard blander sig i toppen trods bøvl med hånden

Rasmus Højgaard blander sig i toppen trods bøvl med hånden

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
2024 PGA Championship - Round Two Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix

På en delt femteplads kan Rasmus Højgaard ane de absolutte topplaceringer i Scottish Open.

Golfspilleren Rasmus Højgaard er blot tre slag fra førstepladsen i DP World Tour-turneringen Scottish Open.

Det er en realitet efter fredagens anden runde i 63 slag, hvilket svarer til syv slag under banens par.

Ludvig Åberg fører turneringen i 12 slag under par.

Samlet er Rasmus Højgaard ni slag under par og har på en delt femteplads tre slag op til den førende svensker.

Faktisk havde Rasmus Højgaard slet ikke regnet med, at han kunne spille fredag på grund af en mindre skade i hånden.

- Jeg troede, at jeg skulle trække mig. Men det blev bedre, selv om jeg godt kunne mærke, at der var nogle bestemte slag, der gjorde mere ondt end andre.

- Der var en lang diskussion helt op til en halv time før, om jeg skulle spille. Men jeg havde fortrudt, hvis jeg ikke havde prøvet. Derfor valgte jeg at spille, siger Rasmus Højgaard til Viaplay.

Derfor var fredagens gode runde overraskende for ham selv.

- Det havde jeg ikke forventet. Men den tager jeg gerne, lyder det fra Rasmus Højgaard.

Et enkelt slag efter Rasmus Højgaard befinder tvillingbror Nicolai Højgaard i otte slag under par sig på en delt placering som nummer 11.

Danske Niklas Nørgaard er yderligere et slag efter som delt nummer 19.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“