Sport - Ritzau

Rasmus Højgaard blander sig i topstriden i Amsterdam

Rasmus Højgaard blander sig i topstriden i Amsterdam

Rasmus Højgaard blander sig i topstriden i Amsterdam

Ritzau
Amsterdam
Zuletzt aktualisiert um:
2024 PGA Championship - Final Round Foto: David Cannon/Ritzau Scanpix

Der er lagt op til nogle spændende finaledage for golfspilleren Rasmus Højgaard i turneringen i Amsterdam.

Rasmus Højgaard er med helt fremme i DP World Tour-turneringen KLM Open i hollandske Amsterdam.

Efter anden runde er Rasmus Højgaard blot tre slag fra den førende spiller, finske Mikko Korhonen, der har brugt samlet 132 slag og dermed er noteret for ti slag under par.

Rasmus Højgaard leverede fredag en anden runde i 65 slag, og det gav et solidt avancement i feltet efter en første runde i 70 slag.

Inden de to sidste runder lørdag og søndag er Rasmus Højgaard placeret som delt nummer fem.

Fredag blev det til otte birdies og to bogeys for den velspillende Rasmus Højgaard. Torsdag var det gået mere svingende for den 23-årige dansker.

I alt otte danskere var tilmeldt turneringen i Amsterdam, men fem af dem er færdige. To danskere ud over Rasmus Højgaard er klar til finalerunderne.

Det drejer sig om DP World Tour-debutanten Sebastian Friedrichsen samt Niklas Nørgaard, der er henholdsvis delt nummer 31 og 49.

John Axelsen, Rasmus Neergaard-Petersen, Søren Broholt Lind, Jonathan Gøth-Rasmussen og Jeff Winther formåede ikke at kvalificere sig til weekendens finalerunder.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“