Sport - Ritzau

Rodgers får mareridtsdebut for Jets - skadet efter få minutter

Rodgers får mareridtsdebut for Jets - skadet efter få minutter

Rodgers får mareridtsdebut for Jets - skadet efter få minutter

Ritzau
New York City
Zuletzt aktualisiert um:
Buffalo Bills v New York Jets Foto: Elsa/Ritzau Scanpix

De forventningsfulde fans fik ikke meget at se til superstjernen Aaron Rodgers, der fik en ankelskade.

Det blev lidt af en mareridtsdebut for NFL-superstjernen Aaron Rodgers, der natten til tirsdag dansk tid for første gang skulle i aktion for sin nye klub, New York Jets.

Få minutter efter kampens start måtte han nemlig udgå med en fodskade, før klubben i andet quarter til stor skuffelse for de forventningsfulde fans kunne fortælle, at Rodgers ikke ville få flere minutter i opgøret mod Buffalo Bills.

- Vi er bekymrede for hans akillessene, sagde Jets-træner Robert Saleh på pressemødet efter kampen ifølge Reuters.

Det var efter en tackling fra Buffalos Leonard Floyd, at Rodgers landede skævt med sit ben, hvilket førte til skaden.

Han modtog efterfølgende behandling og blev iklædt en støvlebandage.

Rodgers skiftede i foråret fra Green Bay Packers, hvor han havde spillet siden 2005.

I klubben endte han som afløser for legenden Brett Favre. I 2010/2011-sæsonen førte han Green Bay Packers hele vejen til Super Bowl-titlen.

Fire gange er den 39-årige Rodgers blevet kåret til ligaens mest værdifulde spiller.

Før handlen havde Jets længe efterlyst en dygtig quarterback, der kan føre dem i slutspillet. Det var holdet senest i 2010.

Rodgers har i karrierens løb kastet bolde for 59.055 yards og 475 touchdowns i NFL's grundspil.

NFL-kampen endte med sejr til New York Jets over Buffalo Bills på 22-16 efter ekstra tid.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“