Sport - Ritzau

Rødovre og Frederikshavn holder spændingen i slutspilsjagt

Rødovre og Frederikshavn holder spændingen i slutspilsjagt

Rødovre og Frederikshavn holder spændingen i slutspilsjagt

Ritzau
Rødovre
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Rungsted Seier Capital - Frederikshavn White Hawks Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix

Frederikshavn overhaler Rødovre, men slutspilsduellen i bunden af rækken er stadig tæt to runder før tid.

Det er stadig åbent, hvem der trækker sorteper og skal på tidlig sommerferie, og hvem der sikrer den sidste slutspilsplads i Danmarks bedste ishockeyrække, Metal Ligaen.

I tabellen har Frederikshavn fået en lille overhånd med to spillerunder tilbage, men der er kun et enkelt point ned til Rødovre uden for slutspilsfeltet.

Fredag aften havde begge hold god mulighed for at tage point, men det lykkedes kun for Frederikshavn.

Nordjyderne tog to point med hjem fra Herlev, da udekampen blev vundet 3-2 efter straffeslag.

Olaf Ellers Rødovre førte 1-0 og udlignede til 2-2 og 3-3 hjemme mod Rungsted, men Rødovre tabte alligevel 3-4 og har dermed mistet ottendepladsen på et kritisk tidspunkt.

Både Rødovre og Frederikshavn skal i aktion igen på søndag, men den drabelige duel om en slutspilsplads bliver muligvis først afgjort på tirsdag, når holdene mødes i sidste spillerunde.

I toppen af rækken ser Sønderjyske ud til at have lagt beslag på andenpladsen med en 4-3-sejr hjemme over Odense.

Kun Herning kan nå at overhale Sønderjyske. Midtjyderne tabte dog et point i det kapløb fredag aften, da der skulle straffeslag til, før udekampen over Esbjerg blev vundet 5-4.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“