Sport - Ritzau

Rodri varsler mulig spillerstrejke som følge af tæt kampprogram

Rodri varsler mulig spillerstrejke som følge af tæt kampprogram

Rodri varsler mulig spillerstrejke som følge af tæt kampprogram

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-C1-MAN CITY-PRESSER Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

En spillerstrejke kan blive aktuel som følge af det voldsomme kampprogram, mener den spanske stjerne Rodri.

Manchester City-profilen Rodri stemmer i koret af spillere, der kritiserer det pressede kampprogram, som Europas bedste fodboldspillere er en del af.

På pressemødet inden Citys Champions League-kamp mod Inter åbner den spanske midtbanestjerne for, at en spillerstrejke kan blive aktuel.

- Vi er tæt på (at strejke, red.), siger Rodri ifølge Sky Sports.

- Det er den generelle mening hos spillerne, og hvis det bliver ved på denne måde, har vi ingen andre muligheder. Jeg tror virkelig, at det er noget, der bekymrer os. Det er os, der lider.

Ved sommerens EM gik Rodri hele vejen med det spanske landshold. Derfor stødte han først senere til Manchester City i den nye sæson, og han var ikke en del af holdets første Premier League-kampe.

- Nogen skal tage sig af os, fordi vi er hovedrolleindehaverne i denne sport, forretning eller hvad man nu vil kalde det.

- Alt handler ikke om penge eller marketing. Det handler om kvaliteten. Når jeg ikke er træt, så præsterer jeg bedre. Hvis folk vil se bedre fodbold, bliver vi nødt til at få hvile, siger Rodri.

Champions League-formatet er blevet ændret op til denne sæson.

Alle hold er nu placeret i én stor gruppe, hvor alle spiller otte kampe mod otte forskellige modstandere. Tidligere har gruppespillet bestået af seks kampe - to kampe mod hver af de tre gruppemodstandere.

Manchester City kan på grund af klub-VM, der også er blevet udvidet, derfor ende med at skulle spille over 70 kampe i løbet af sæsonen.

Mandag udtrykte Rodris holdkammerat Manuel Akanji ligeledes sin bekymring over det øgede antal kampe.

- Det er den ene kamp efter den anden, og jeg ved ikke, hvordan det kommer til at gå de næste par år. Man kan ikke bare blive ved med at tilføje flere kampe og regne med, at det går. Man skal også tænke på spillerne, lød det fra City-forsvarsspilleren.

Rodri, Akanji og resten af Manchester City-holdet spiller Champions League onsdag på hjemmebane mod Inter.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“