Sport - Ritzau

Roglic trods smerter: Jeg er god nok til at være med

Roglic trods smerter: Jeg er god nok til at være med

Roglic trods smerter: Jeg er god nok til at være med

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TOPSHOT-CYCLING-TDF-2024-STAGE12 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Primoz Roglic stiller til start i Vuelta a España med smerter efter sit styrt i sommerens Tour de France.

Det er med smerter, at slovenske Primoz Roglic (Bora) stiller til start i årets Vuelta a España.

Et styrt på 12. etape i sommerens Tour de France sendte Bora-profilen ud af det franske etapeløb, og han døjer stadig med efterdønningerne af det.

- Jeg kan helt bestemt stadig mærke det, særligt i ryggen. Jeg har brug for noget tid til at komme mig helt, siger Roglic ifølge Cyclingnews.

Efterfølgende undersøgelser viste, at den slovenske stjerne havde et brud på en ryghvirvel.

- For hver uge der går, så har jeg det lidt bedre, men det er ikke noget, der bare går væk over natten eller på tre uger. Det tager tid. Men jeg er helt sikker god nok til at køre med. Det er derfor, at jeg er her, lyder det fra Roglic.

Hverken Tadej Pogacar (UAE) eller danske Jonas Vingegaard (Visma) er med i det spanske etapeløb, og kampen om den samlede sejr er derfor mere åben, end hvad tilfældet har været i en stor del af de seneste grand tours.

- Jeg har ikke kørt løb siden Touren, så jeg må se, hvordan det går, og hvordan smerterne vil påvirke min rytme i løbet. Men jeg er optimistisk, og for hver dag, der går, bliver det bedre, siger Bora-profilen.

Primoz Roglic har gode minder fra Vueltaen, som han vandt tre år i træk fra 2019 til 2021. I 2023 blev han nummer tre efter holdkammeraterne Sepp Kuss og Jonas Vingegaard.

Ud over Roglic består favoritfeltet af blandt andre Vingegaads holdkammerat Sepp Kuss, der skal forsvare sin samlet sejr fra i fjor, og Tadej Pogacars to løjtnanter fra sommerens Tour de France Adam Yates og João Almeida.

Det spanske etapeløb begynder lørdag med en enkeltstart i den portugisiske hovedstad, Lissabon.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

WORT ZUM SONNTAG

Matthias Alpen
Matthias Alpen
„Der Ruf von Fanø“