Sport - Ritzau

Rønnow og co. misser førsteplads med nullert mod bundprop

Rønnow og co. misser førsteplads med nullert mod bundprop

Rønnow og co. misser førsteplads med nullert mod bundprop

Ritzau
Berlin
Zuletzt aktualisiert um:
1. FC Union Berlin - FC Schalke 04 Foto: Andreas Gora/Ritzau Scanpix

Union Berlin kunne med en sejr over Schalke tage førstepladsen i Bundesligaen, men endte med et enkelt point.

Bayern München har noget usædvanligt åbnet døren for, at andre klubber kan kæmpe med om mesterskabet i Bundesligaen i denne sæson.

Efter et Bayern-nederlag lørdag kunne Union Berlin søndag overhale mastodonten fra syd og indtage førstepladsen.

Men det glippede for Frederik Rønnow og danskerens holdkammerater. Hjemme mod bundproppen Schalke 04 blev det noget skuffende til uafgjort, da det endte 0-0.

Dermed må hovedstadsklubben nøjes med at være á point med Bayern München. Begge hold har 43 point.

Faktisk er der nu tre hold med samme antal point i toppen. Søndag forlængede Borussia Dortmund nemlig sin sejrsstime, da det hjemme mod Oliver Christensen og Hertha Berlin endte 4-1.

Dermed har Dortmund nu også 43 point.

Union Berlin havde inden søndagens kamp vundet alle sine fem kampe på denne side af VM- og vinterpausen i Bundesligaen.

Men den flotte stime sluttede altså mod Schalke efter en sløj og uskarp indsats af berlinerne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“