Sport - Ritzau

Rønnows landsholdsstop ærgrer den nye landstræner

Rønnows landsholdsstop ærgrer den nye landstræner

Rønnows landsholdsstop ærgrer den nye landstræner

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Nations League: Truppen udtages til kampe mod Spanien og Serbien Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brian Riemer har ikke lukket døren for Frederik Rønnow på landsholdet, hvis målmanden skulle ombestemme sig.

Det var en blanding af ærgrelse og forståelse, der ramte Brian Riemer, da målmand Frederik Rønnow fortalte den nye landstræner, at han lægger landsholdsstøvlerne på hylden.

- Frederik ringede og informerede mig om, at han havde gået med de her overvejelser i længere tid. Han havde været i tvivl om, hvordan hans fremtid skulle se ud, siger Riemer.

- Selvfølgelig var det i kraft af flere ting, men primært at han gerne ville bruge mere tid på sin familie og klub. Han har brugt rigtig mange timer med det danske fodboldlandshold hen over de seneste mange år.

- Jeg var ked af det, fordi jeg synes, han er en fantastisk målmand og ville have elsket, hvis han havde været på mit holdkort, for det ville han have været i dag (tirsdag, red.).

Inden Brian Riemer blev udnævnt til ny landstræner, havde han stiftet bekendtskab med klubfodbolden i sin trænergerning.

Derfor er tiden i klubben, når der er landskampspauser, heller ikke fremmed for den nye træner, der har kæmpe respekt for Rønnows beslutning.

- Der er jo ingen tvivl om, at en landsholdspause er en lidt speciel ting, fordi i klubberne er det faktisk et frirum, hvor man lige kan få en puster, siger Riemer.

- Når man er professionel fodboldspiller og i rigtig mange år både har præsteret i klubben og spillet på landsholdet, så kan jeg godt forstå, at der er et tidspunkt, hvor man som familiefar og menneske er nødt til at sætte sig tilbage i bussen og sige: "Hvad har jeg behov for?".

Rønnow nåede ti kampe på ni år på landsholdet og kan prale af at være ubesejret.

Med ham mellem stængerne er det blevet til syv sejre og tre uafgjorte. Fem kampe har været testkampe, mens de resterende fem var enten kvalifikationskampe eller opgør i Nations League.

Han var med til VM i både 2018 og 2022 samt EM i 2021 og 2024, men tilbragte altså samtlige 17 kampe ved slutrunderne på bænken.

Den rutinerede keeper fik da heller ikke lov til at slippe lige med det samme, da han ringede til den nye landstræner.

- Jeg rådede ham til at lige tage to dage og køre det igennem. Det tog han imod, men informerede mig så i går (mandag, red.) om, efter at have diskuteret med familien, at det var det rigtige, siger landstræneren.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“