Sport - Ritzau

Rørt Højgaard dedikerer stor sejr til familien

Rørt Højgaard dedikerer stor sejr til familien

Rørt Højgaard dedikerer stor sejr til familien

Ritzau
Dubai
Zuletzt aktualisiert um:
GOLF-EPGA-UAE Foto: Giuseppe Cacace/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard var nervøs for, at han havde smidt sejren efter et misset birdieput på 18. hul.

Som den første dansker nogensinde vandt 22-årige Nicolai Højgaard søndag sæsonfinalen på DP World Tour, der tidligere hed European Tour.

Højgaard var tæt på toppen gennem hele turneringen, og fem birdies på de sidste seks huller søndag blev afgørende for den store triumf.

Han missede en sjette birdie i træk på 18. hul og hang med skuffen, inden de sidste spillere kom i klubhuset, og sejren var endegyldigt sikret.

- Det har været et godt år, og det eneste, jeg manglede, var en sejr. At få den i denne uge med dette felt er utroligt. Jeg kan ikke tro, at det lige er sket, for jeg var så fokuseret på spillet på banen.

- Jeg havde chancen for at lukke det ned med et put på 18. hul, men missede, og det var et svært øjeblik. "Smed jeg det lige? Skal vi nu i omspil"? tænkte jeg. Men jeg samlede mig og tog det roligt, siger Højgaard ifølge Viaplay.

Ud over tvillingebroren, Rasmus, var også Nicolai Højgaards far og mor på plads i Dubai.

- Det er en fantastisk følelse. Jeg har familien med, og denne sejr er til dem, og alt hvad de har lagt i det gennem årene. Der er lavet så meget hårdt arbejde, så det er utroligt at tage denne sejr, siger en tydeligt berørt Højgaard.

Sejren var den unge danskers tredje på DP World Tour. Tidligere i år var han ligeledes med til at vinde Ryder Cup med Europa efter en sikker sejr over USA.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“