Sport - Ritzau

Rune får god lodtrækning til stor turnering i Shanghai

Rune får god lodtrækning til stor turnering i Shanghai

Rune får god lodtrækning til stor turnering i Shanghai

Ritzau
Shanghai
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-CHN-OPEN Foto: Pedro Pardo/Ritzau Scanpix

Det bliver en på papiret overkommelig start på turneringen i Shanghai for tennisspilleren Holger Rune.

Holger Rune røg ud efter to kampe i ATP-turneringen China Open, men senere i denne uge skal han i aktion igen i en endnu større kinesisk turnering i Shanghai.

Lodtrækningen var god for Rune, som grundet sin placering som nummer fire på verdensranglisten sidder over i første runde.

I anden runde skal Rune møde vinderen af opgøret i første runde mellem amerikaneren Brandon Nakashima, der er nummer 123 i verden, og Bernabe Zapata Miralles, nummer 72 i verden.

Der er tale om en Masters 1000-turnering, der er niveauet lige under årets fire grand slam-turneringer.

Rune er tredjeseedet i turneringen, der har deltagelse af Carlos Alcaraz, som er nummer to i verden. Rune kan tidligst møde den topseedede spanier i en eventuel finale.

I en eventuel semifinale vil, hvis alle lever op til deres seedninger, verdenstreeren Daniil Medvedev være modstanderen for Rune.

Tidligere i år har Rune spillet sig frem til to finaler i en Masters 1000-turnering, og begge gange er det endt med nederlag.

Sidste år vandt Rune Masters 1000-turneringen i Paris, da han slog Novak Djokovic i finalen. Den serbiske verdensetter er ikke med i Shanghai.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“