Sport - Ritzau

Rune holder fast i ambitiøst mål og vil arbejde på nerverne

Rune holder fast i ambitiøst mål og vil arbejde på nerverne

Rune holder fast i ambitiøst mål og vil arbejde på nerverne

Ritzau
Melbourne
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-AUS-OPEN Foto: Martin Keep/Ritzau Scanpix

Også Federer tabte i store kampe, lyder det fra Holger Rune. Men håndteringen af presset kan blive bedre.

Den ambitiøse målsætning om en førsteplads på verdensranglisten og grand slam-titler i år er ikke død for tennisstjerneskuddet Holger Rune.

Men der skal arbejdes på håndteringen af situationer, hvor presset er stort, lyder det fra ham.

Mandag på et pressemøde forklarer den 19-årige dansker efter et nederlag til Andrey Rublev i et femsætsdrama, at han ser årets indsats ved Australian Open som et skridt på vejen mod sine store mål i år.

- Jeg synes, at det er et fremskridt, siger Rune.

- Jeg synes, at det viser, at jeg har fysikken til det. Jeg har spillet til at gå i uge nummer to i grand slam-turneringer og slå de bedste spillere i verden - også over fem sæt, ikke kun i bedst af tre sæt.

Runes sejre ved årets grand slam-turnering blev alle kørt i hus mod noget lavere rangerede modstandere, og uden at Rune afgav sæt eller for alvor blev fysisk presset.

Da Rune mødte den første seedede modstander, blev det til et nederlag. Men præstationen er uden tvivl et stort fremskridt i forhold til sidste år.

I 2022 blev endestationen for Holger Rune første runde, hvor han tabte til Kwon Soonwoo, efter at Rune blandt andet fik krampe i benene. Efterfølgende er danskeren kommet op i en helt anden liga - især efter Masters 1000-sejren i Paris i november.

Mandag havde Rune to matchbolde i russerens serv i slutningen af kampen. Men endte med at tabe på en netruller i matchtiebreaken.

- Det var få point, der skilte os ad i dag, og selvfølgelig skal jeg arbejde på at være stærkere i de situationer, siger Holger Rune.

I matchtiebreaken spillede nerver danskeren et puds, erkender han.

- Det var selvfølgelig nerver i matchtiebreaken. Men jeg synes, at jeg blev ved med at være modig og komme frem til nettet og blev ved med at spille offensivt. De her situationer, de sker. Det kan man ikke undgå, siger Rune.

- Man kan også se, at en af de bedste spillere - Federer - har haft nogle matchbolde og tabt i store kampe. Men jeg skal arbejde på det og blive bedre til det, fordi jeg kunne stå i en kvartfinale nu, hvis jeg havde ramt en returbold eller havde været lidt mere heldig. Men det sker i tennis.

Mens Holger Rune er færdig i Melbourne, skal Andrey Rublev op imod Novak Djokovic i kvartfinalen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“