Sport - Ritzau

Rune og amerikaner trækker sig fra doublekvartfinale

Rune og amerikaner trækker sig fra doublekvartfinale

Rune og amerikaner trækker sig fra doublekvartfinale

Ritzau
Monaco
Zuletzt aktualisiert um:
2023 Miami Open - Day 10 Foto: Matthew Stockman/Ritzau Scanpix

Holger Rune og Taylor Fritz har trukket sig fra deres kvartfinale i double ved Monte-Carlo Masters.

Holger Rune og Taylor Fritz dropper deres deltagelse i doubleturneringen ved Monte-Carlo Masters.

Den dansk-amerikanske duo har således trukket sig fra deres kvartfinale, som skulle have været spillet fredag aften. Det oplyser TV 2 Sport.

Både Rune og Fritz spillede sig fredag videre til semifinalerne i singleturneringen, og de ønsker altså ikke at bruge kræfter på også at spille double.

Umiddelbart efter sin kvartfinalesejr i single fredag aften sagde Holger Rune ellers til TV 2 Sport, at han sammen med Taylor Fritz agtede at spille doublekvartfinalen, men den plan blev der så altså lavet om på.

Ifølge TV 2 Sport er det Fritz, der på grund af træthed efter sin singlekamp fredag har ønsket at trække stikket.

Rune og Fritz lagde mandag ud med at slå italienske Simone Bolelli og Lorenzo Musetti, inden duoen tirsdag besejrede Nikola Mektic og Mate Pavic fra Kroatien.

Fredag skulle Rune og Fritz have mødt kroatiske Ivan Dodig og amerikanske Austin Krajicek.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“