Sport - Ritzau

Rune står til at møde Alcaraz i canadisk kvartfinale

Rune står til at møde Alcaraz i canadisk kvartfinale

Rune står til at møde Alcaraz i canadisk kvartfinale

Ritzau
Toronto
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

Holger Rune står til at møde Carlos Alcaraz, hvis han når kvartfinalen i Canadian Open i Toronto.

Fredag aften bliver der trukket lod til herrernes og kvindernes udgaver af Canadian Open, der spilles i næste uge.

Herrernes lodtrækning var den første på programmet, og den formede sig sådan, at danske Holger Rune meget vel kan ramle ind i den spanske verdensetter, Carlos Alcaraz, i Toronto.

Som femteseedet er Holger Rune oversidder i første runde af Masters 1000-turneringen.

I anden runde skal han møde enten finnen Emil Ruusuvuori eller en endnu unavngiven kvalifikationsspiller.

I tredje runde står Rune til at møde amerikaneren Tommy Paul, der er seedet som nummer 12.

Når Rune frem til kvartfinalen, bliver modstanderen formentlig verdensetteren, Carlos Alcaraz.

De to tørnede sammen i Wimbledon, hvor Alcaraz vandt 3-0 i sæt.

Senere fredag bliver der også trukket lod til kvindernes udgave af Canadian Open, hvor Caroline Wozniacki får comeback i Montreal.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“