Sport - Ritzau

Rungsted bryder vild stime af nederlag i Metal Ligaen

Rungsted bryder vild stime af nederlag i Metal Ligaen

Rungsted bryder vild stime af nederlag i Metal Ligaen

Ritzau
Rungsted
Zuletzt aktualisiert um:
Ishockey - Metalligaen Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Efter 12 nederlag i træk vandt Rungsted Seier Capital endelig. Sønderjyske blev sendt hjem med 2-5-nederlag.

Efter 12 nederlag i træk lykkedes det fredag aften for Rungsted Seier Capital at vinde en ishockeykamp i Metal Ligaen.

Det var endda en overbevisende sejr, da hjemmekampen mod Sønderjyske blev vundet med 5-2.

Det var samtidig Rungsteds første sejr i 2023. Den seneste faldt hjemme mod Herning Blue Fox 27. december.

Efter en målløs første periode kom Sønderjyske på 1-0 fem minutter inde i anden periode.

Men på fem gyldne minutter midtvejs i perioden vekslede Rungsted 0-1 til 3-1. David Madsen stod for to af målene.

Midtvejs i tredje periode blev kampen mere eller mindre afgjort med Rasmus Thykjær Andersons scoring til 4-1, inden begge hold kom på tavlen i slutfasen.

Trods sejren ligger Rungsted stadig nummer otte i ligaen, men med samme pointtal - 49 - som nummer syv, Frederikshavn White Hawks, der fredag tabte med 2-6 ude mod Aalborg Pirates.

Martin Højbjerg blev Aalborgs store helt med tre mål i den sidste periode.

Aalborg er i spidsen for Metal Ligaen sammen med Herning Blue Fox, der fredag vandt 5-3 hjemme over Esbjerg Energy. Herning bragte sig foran med 4-0 allerede i første periode.

Herning og Aalborg har begge 89 point i toppen.

Ligaens absolutte bundhold, Rødovre Mighty Bulls, fik en tiltrængt sejr på 4-3 ude over Herlev Eagles, der ligger nummer seks.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“