Sport - Ritzau

Rungsted fyrer mestertræner efter sløj stime

Rungsted fyrer mestertræner efter sløj stime

Rungsted fyrer mestertræner efter sløj stime

Ritzau
Hørsholm
Zuletzt aktualisiert um:
Metalligaen: Aalborg Pirates - Rungsted Seir Capitals, 4. finalekamp Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Erik Hjalmarsson er smidt på porten i Rungsted Seier Capital. Norges tidligere landstræner tager over.

Mestertræneren Erik Hjalmarsson er fortid i Rungsted Seier Capital efter fire år som cheftræner i ishockeyklubben, hvor han også tidligere har været spiller og assistenttræner.

Svenskeren er tirsdag aften blevet fyret efter 1-3-nederlaget hjemme til Herlev Eagles. Det er Rungsteds femte liganederlag i træk.

I stedet bliver det den tidligere norske landstræner Roy Johansen, der skal overtage roret i Hørsholm-klubben resten af sæsonen.

Det skriver Rungsted Seier Capital på sin hjemmeside.

Klubdirektør Thomas Friberg ærgrer sig over, at det er nødvendigt at afskedige Hjalmarsson, der har ført klubben til en pokaltitel og samt mesterskaberne i 2019 og 2021.

- Ingen anden træner har nogensinde opnået så flotte resultater i Rungsteds historie. I denne sæson har der været et hav af skader, og det har været svært at opnå kontinuitet, hvilket naturligvis ikke er Eriks skyld.

- Når vi så alligevel vælger at gå en anden vej nu, handler det om, at ledelsen og bestyrelsen er af den klare overbevisning, at der er brug for en ny stemme i omklædningsrummet til at vende den nuværende sportslige situation, siger direktøren.

Rungsted ligger nummer syv i rækken, men er ingenlunde i fare for at misse en plads i slutspillet.

Klubbens nye cheftræner, 62-årige Roy Johansen, var Norges landstræner i perioden 2001-2016. Siden har han trænet Vålerenga og Manglerud. Økonomisk problemer hos sidstnævnte gjorde, at Johansen trak sig fra jobbet i december, og det har gjort ham tilgængelig for Rungsted.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“