Sport - Ritzau

Rungsted overrasker og møder Sønderjyske i pokalfinale

Rungsted overrasker og møder Sønderjyske i pokalfinale

Rungsted overrasker og møder Sønderjyske i pokalfinale

Ritzau
Aalborg
Zuletzt aktualisiert um:
SønderjyskE og Herning Blue Fox , Final4 semifinale Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Rungsted slog overraskende Aalborg og er klar til finalen i Metal Cup mod Sønderjyske, der slog Herning.

Rungsted Seier Capital møder Sønderjyske i lørdagens pokalfinale i ishockey, der er kendt som Metal Cup.

Det er en kendsgerning efter fredagens semifinaler ved Final 4-stævnet i Aalborg.

I den første semifinale vandt Sønderjyske med 4-1 over Herning Blue Fox.

Herning er forsvarende pokalmester og har været i finalen de seneste to år, men det bliver altså ikke til den tredje finale i træk for midtjyderne.

Herning fik ellers den bedste start på kampen, da svenske Jesper Thornberg allerede efter fire minutter scorede under powerplay, men få minutter senere sørgede Sønderjyskes Jacob Schmidt-Svejstrup for balance på måltavlen.

I anden periode var det så en anden svensker, Villiam Haag, der sendte pucken i mål til Sønderjyske-føring.

Syv minutter inde i tredje periode blev det også 3-1 til Sønderjyske ved canadieren Gabriel Desjardins, og så begyndte det for alvor at trække op til en finale for sønderjyderne.

Hernings forhåbninger om et comeback led det sidste knæk med knap fem minutter tilbage, da Nikolaj Krag-Christensen øgede til 4-1.

Sønderjyske vandt senest pokalturneringen i 2021. Da var det klubbens fjerde pokaltriumf. Herning er klubben med flest pokalsejre, nemlig otte.

Lørdagens anden finalist, Rungsted, er noteret for fem pokaltriumfer, den seneste i 2019.

Holdet overraskede fredag aften ved at vinde 3-0 over Aalborg Pirates, der fører Metal Ligaen suverænt.

Rungsted overrumplede Aalborg fra start og scorede ved Matthias Asperup efter bare 13 sekunder. Tre minutter senere øgede Malte Setkov under powerplay.

15 minutter inde i tredje periode blev det også 3-0, da Rungsted igen spillede i overtal. Denne gang var canadieren Jack Jacome målscoreren.

Finalen begynder lørdag klokken 19.30.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“